Rejser til Gdansk
Blot en times flyrejse fra København ligger den smukke by Gdansk med spændende historie, fantastisk arkitektur, billig shopping og et livligt forlystelsesliv.
Gdansk har flere charmerende torve og en bykerne med mange seværdigheder, hvor det er nemt at komme rundt til fods. Her ligger de historiske monumenter side om side med trendy caféer, grønne parker og moderne shoppingcentre. Takket være den eventyragtige atmosfære og smukke arkitektur i Gdansk kan man nemt få adskillige timer til at gå med bare at slentre rundt i byens gader, både om dagen og om aftenen. I dag er Gdansk i princippet vokset sammen med Sopot og Gdynia og har dannet den såkaldte Treby. Det livlige badested Sopot kaldes også for Polens Saint Tropez og er et must, hvis du rejser til Gdansk om sommeren. Her finder du en smuk sandstrand, Europas længste træmole, hyggelige restauranter og et pulserende forlystelsesliv.
Seværdigheder i Gdansk
I Hansatiden og middelalderen var Gdansk en vigtig havneby og centrum for handlen med rav. Det var også i Gdansk, at Anden Verdenskrig startede, og kommunismens fald i Europa blev indledt. Byens rige historie har gjort, at her i dag er et næsten uendeligt udbud af seværdigheder, hvilket har gjort Gdansk til et meget populært rejsemål. En af byens mest berømte bygninger er den middelalderlige havnekran Zuraw, som er blevet lidt af et vartegn for Gdansk. Gdansk rummer også en lang række museer med kunst, historie og rav, ligesom du kan se Europas ældste murstenskirke, Mariakirken. Hvis du orker at tage trapperne op i kirketårnet, bliver du belønnet med en fantastisk udsigt over byen. I Birgittakirken kan du opleve verdens største alter i rav.
Spies' rejser til Gdansk
Det tager ca. en time at flyve til smukke Gdansk fra København. Med Spies' ruteflyrejser kan du rejse året rundt, og du bestemmer selv, hvornår du vil rejse, samt hvor længe du vil være væk - en weekend, nogle dage midt på ugen, eller hvad der lige passer dig. På den måde kan du helt selv sammensætte din rejse. Spies tilbyder hoteller i forskellige prisklasser, og alle hoteller ligger centralt i Gdansk tæt på alt, hvad byen har at tilbyde. Hvis du drømmer om det lille ekstra på rejsen, anbefaler vi luksushotellet Hilton Gdansk, som er et af Polens mest populære hoteller.
- Centralt beliggende hoteller
- Luksushoteller
- Mad og drikke til gode priser
- Valgfri rejselængde
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Flyvetid
Ca. 1 time.Afrejse
Du kan rejse til Gdansk hele året med rutefly og dermed selv bestemme afrejsedag og rejselængde.Køretiden fra Gdansk Lufthavn til hotellerne er ca. 20 minutter (ca. 15 km).
Vores service
Opholdet i Gdansk er på egen hånd.Bæredygtig ferie
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdets varighed. Der kræves ikke visum for ophold i indtil 90 dage. Ophold kan forlænges lokalt ved ansøgning om EU-opholdskort hos de lokale myndigheder. For nærmere information henviser vi til Polens ambassade på telefon 39 46 77 24 / 39 46 77 00.Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den polske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Polen.