Om hotellet
3HB Guaraná er et børnevenligt All Inclusive-hotel beliggende i rolige omgivelser i Olhos de Água, en lille fiskerby uden for Albufeira. Her kan hele familien se frem til en dejlig ferie tæt på nogle af Algarvekystens smukkeste strande.
Hotellet har flere pools, heraf et boblebad og en separat børnepool, og her er også en plaskepark med små fontæner og vandrutsjebaner til de yngste gæster. Når børnene har plasket færdig, kan de begive sig til børneklubben, hvor de kan tegne, klippe-klistre og lære nye venner at kende. De lidt større børn kan hygge sig i spilleværelset. Hotellet har desuden en fin legeplads med sørøverskib og rutsjebaner.
Hotellet tilbyder også en række faciliteter til de voksne, for eksempel en multisportsbane til basket, fodbold og tennis samt et motionsrum. Hotellet tilbyder også holdtræning og har en indbydende spaafdeling med opvarmet indendørspool, sauna og velgørende kropsbehandlinger. Vil du se mere af omgivelserne, kan du leje en cykel, og om aftenen byder hotellet på enkel underholdning.
Det bedste med en ferie på 3HB Guaraná er måske alligevel, at al mad og drikke indgår i rejsens pris. Hotellet har hele fire restauranter og fem barer, som har åbent på forskellige tidspunkter alt efter sæson og antal gæster.
3HB Guaraná tilbyder lyse og pæne dobbeltværelser og familieværelser med balkon.
Øvrig information
- Bygget: 2008
- Renoveret: 2022
- Bygninger: 2
- Etager: 3 og 8
- Værelser/lejligheder: 500
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 4.



