Om hotellet
AP Adriana Beach Resort er et familievenligt All Inclusive-hotel i rolige, grønne omgivelser tæt på havet. Hotellet består af flere bygninger, der ligger spredt ud på et stort grønt område, og her er alt, du kan ønske dig for at få en bekvem ferie. Vil du begive dig udenfor hotellet og opleve mere af rejsemålet, tilbyder hotellet bustransport til både Albufeira og Vilamoura.
Hotellet har to barer og tre restauranter med internationale og lokale retter. I hotellets buffetrestaurant kan du fra morgen til aften forsyne dig fra de omfattende buffeter, og for at gøre ferien ekstra bekvem, indgår All Inclusive i rejsens pris. Hotellets to a la carte-restauranter tilbyder retter fra grillen såvel som moderne, internationale fusionsretter.
AP Adriana Beach Resort har to luftige poolområder, som passer til hele familien. Her kan du tage en dukkert i poolen og nyde afslappende stunder i en liggestol, og der er en børnepool ved hvert enkelt poolområde. Vil du hellere bade i havet, ligger stranden en kort gåtur fra hotellet.
På hotellet er der et godt udbud af sport og træning. Du kan blandt andet spille tennis og træne i motionsrum både inde og ude. Hotellets eget personale arrangerer desuden aktiviteter og underholdning i både dag- og aftentimerne. For hotellets mindste gæster er der en international børneklub og en legeplads.
Foretrækker du en ferie med total afslapning fremfor aktiviteter, har hotellet en dejlig spaafdeling, der tilbyder velgørende behandlinger, dampbad og sauna. AP Adriana Beach Resort tilbyder stilrene og moderne værelser med balkon og plads til op til fire personer.
Øvrig information
- Bygget: 1997
- Renoveret: 2023 (værelserne)
- Bygninger: 29
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 438
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering mod betaling i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 4.



