Om hotellet
Sé Boutique Hotel er beliggende lige ved katedralen i hjertet af Funchal og er et hyggeligt hotel med en indbydende atmosfære og personlig indretning.
Hotellet ligger i en fin, gammel bygning og har både en restaurant og en hyggelig tagterrasse med bar og panoramaudsigt. På hotellet kan du nyde en afslappende stund i indendørspoolen eller forkæle dig selv med en luksuriøs skønhedsbehandling i hotellets lille spaafdeling. Sé Boutique Hotels centrale beliggenhed gør det velegnet til dig, der gerne vil bo tæt på såvel seværdigheder og shoppingmuligheder som et stort udvalg af barer og restauranter. Hotellet tilbyder små og moderne indrettede værelser og juniorsuiter.
Vil du udforske Funchals forlystelsesudbud, findes det lige uden for døren, og vil du se mere af Madeira, kan du tage med på en af Spies' mange udflugter - for eksempel en ørundtur eller levadavandring.
Øvrig information
- Bygget: 1493 og 1954
- Renoveret: 2017 og 2021 (poolen)
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 54
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person uanset antal overnatninger. Børn under 13 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 4.







