Om hotellet
Grand Palladium Palace Ibiza Resort & Spa er et indbydende og børnevenligt All Inclusive-hotel beliggende i rolige omgivelser i udkanten af Playa d'en Bossa. Hotellet ligger perfekt ved en fin strand og har to store, skønne poolområder med hver sin børnepool og poolbar. For ekstra legesyge børn findes yderligere en børnepool med vandrutsjebaner ved hotellets børneklub samt et legeværelse og en legeplads.
På Grand Palladium Palace Ibiza Resort & Spa er der også meget at give sig til for voksne gæster. Du kan deltage i vandgymnastik, spille volleyball og fodbold, træne i hotellets lille motionsrum eller udfordre din rejsefælle i et spil tennis. Trænger du til ekstra afslapning, har hotellet en fin spaafdeling med sauna, boblebad og kropsbehandlinger. Om aftenen byder hotellets personale på enkel underholdning og levende musik.
Grand Palladium Palace Ibiza Resort & Spa har et stort udbud af restauranter og barer. Her er hele to buffetrestauranter og tre a la carte-restauranter med retter fra blandt andet Italien og Mexico, og for at gøre din ferie så bekvem som muligt, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Grand Palladium Palace Ibiza Resort & Spa tilbyder komfortable dobbeltværelser og suiter med plads til op til fire personer. Alle værelse og suiter har balkon eller terrasse, og vil du bo med den bedste udsigt, kan du bestille et værelse med havudsigt.
Øvrig information
Hotellet har en souvenirbutik samt en kiosk, der sælger aviser og bøger.
- Bygget: 1989
- Renoveret: 2005
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 411
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Ibiza, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 5.



