Se hoteller (3)

Rejser til Cala Mesquida

Cala Mesquida er perfekt, hvis du skal med familien til Mallorca: roligt, smukt og med hotellet VIVA Cala Mesquida Resort & Spa lige ved stranden.
Cala Mesquida ligger længst mod nordøst i et af Mallorcas mest naturskønne områder. Det er en fredelig og smuk del af øen, som ikke føles så besøgt. Her blandes den friske havluft med duften af pinjetræer i de kuperede og frodige omgivelser. Cala Mesquida er en lille ferieby og består egentlig blot af nogle få hoteller, et par supermarkeder og enkelte butikker.

Cala Mesquidas strand

Stranden i Cala Mesquida er en af de smukkeste på hele Mallorca. Den er flere hundrede meter lang med turkisblåt vand, og her findes også en enkel restaurant, hvis du ikke orker at gå de 70 trappetrin op til hotellet. Cala Mesquida er det ideelle rejsemål for familier og det helt rigtige sted, hvis du søger en ferie med fred og ro.

Børnevenlige VIVA Cala Mesquida Resort & Spa

I Cala Mesquida kan du bo på vores Family Selection-hotel VIVA Cala Mesquida Resort & Spa - et sandt familieparadis, som ligger lige oven for stranden og byder på komfortable lejligheder, børnevenlige pools og en række barer og restauranter med lækker mad og spanske specialiteter. Kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive sammen med rejsen, da udbuddet uden for hotellet er begrænset.

Hvis du skal rejse uden børn

VIVA Cala Mesquida Suites & Spa ligger lige oven for stranden i Cala Mesquida og er perfekt for dig, som vil have en uforstyrret ferie med et luksuriøst touch. Her kan du bestille værelser med privat have, og vælger du All Inclusive, kommer du ikke til at mangle noget som helst på ferien.

Lej en bil og se mere af Mallorca

Mallorca er en ø, der er som skabt til små opdagelsesrejser på egen hånd. Afstandene er små, vejene er gode, og der er et utal af spændende steder, som bare venter på at blive udforsket. Her er markeder, klostre, små restauranter og masser af golfbaner. Din eneste udfordring er, at du skal bestemme dig for, hvad du vil se på din tur! Rejser du med Spies, kan du bestille en lejebil sammen med rejsen (fra tre dage og opefter).
Tips og nyttig info
  • Familiehoteller
  • Fin sandstrand
  • Hoteller for voksne
  • Lejebiler til gode priser
  • Luksushoteller
  • All Inclusive

Spies' gæster om Cala Mesquida

Find din rejse til Cala Mesquida