Om hotellet
Hotel ROC Illetas & SPA byder på en afslappende ferie i elegante Illetas på solrige Mallorca. Hotellet har en fantastisk beliggenhed ved havet med smuk udsigt over Palmabugten og er et perfekt udgangspunkt for en ferie, der kombinerer fredfyldte stunder med muligheden for herlige oplevelser.
Her kan du nyde kølende dyp i de to udendørspools, som er omgivet af frodig bevoksning og rummelige solterrasser. Får du lyst til en dukkert i havet, kan du også bade direkte fra en platform ved hotellet. Trænger du til lidt selvforkælelse og ekstra afslapning, kan du begive dig til spaafdelingen, hvor der findes indendørspool og sauna og tilbydes et bredt udbud af behandlinger. I hotellets restaurant serveres velsmagende internationale retter, og på terrassen ved en af barerne kan du nyde både mad og drikke med panoramaudsigt over Middelhavet.
Vil du holde formen ved lige i ferien, kan du træne i det veludstyrede motionsrum eller gå en runde på den nærliggende golfbane Real Golf de Bendina. Takket være hotellets beliggenhed kan du også nemt udforske alt, hvad Mallorca har at byde på af seværdigheder og smuk natur.
Hotellet tilbyder lyse værelsre, hvoraf visse har smuk havudsigt.
Øvrig information
- Bygget: 1956
- Renoveret: 2024 (dobbeltværelser superior)
- Bygninger: 4
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 160
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Minimarked
- Concierge-service
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Den officielle klassificering mangler







