Illetas ligger vest for Palma og er perfekt, hvis du ønsker at bo godt uden at være alt for langt fra Palmas mange fristelser.
Illetas er et af de smukkeste rejsemål i området, og er du på udkig efter noget specielt og lidt anderledes, er du kommet til det helt rigtige sted. Her kan du få en rolig og fredfyldt ferie i nærheden af Palma. Rejsemålet er egentlig et ældre, eksklusivt beboelsesområde, hvor huse og hoteller ligger smukt op ad en lille bjergside ved havet. Her ligger der blot nogle få eksklusive hoteller. Resten af bebyggelsen består af private lejligheder og villaer. Her finder du også eksklusive barer og restauranter. Ønsker du et større udvalg af shoppingmuligheder og restauranter, skal du køre de 6 km ind til Palma. Busforbindelserne er rigtig gode, og turen i taxi tager ca. 15 minutter.
Strandene i Illetas
Illetas har to små, fine sandstrande, Platja d'Illetas og den lille Platja Cala Comtessa. De ligger i læ for det store, åbne hav, hvilket gør dem til perfekte strande selv i starten og slutningen af sæsonen. Ved hovedstranden Playa Illetas ligger der en række enkle snackbarer, og her er mulighed for at leje liggestole, parasoller og vandcykler. Vil du undgå sand mellem tæerne, er her også en lille klippeafsats. Den anden strand, Cala Comtessa, er et meget populært tilholdssted for Palmas indbyggere. En søndag i august er her hverken parkering til bil eller håndklæder, men stemningen er dejlig løssluppen og familievenlig.
Lej en bil i ferien
Vidste du, at du kan bestille en udlejningsbil samtidig med, at du bestiller fly og hotel med Spies? Hvis du vil kombinere daseferien med et par afstikkere rundt på øen, er det måske nok at leje bil i et par dage. Vi foreslår, at du starter med at hente inspiration til udflugter i vores bilguide til Mallorca.
Luksus i Illetas
Hotellerne i eksklusive Illetas er selvfølgelig også noget ud over det sædvandlige. Her kan du vælge et hotel ved stranden, hvor både komfort og serviceniveau er helt i top. På hotellet Gran Meliá de Mar, som foruden sin fantastiske placering på stranden også lokker med en veludstyret spa, smukke haver og intet mindre end tre forskellige restauranter. Her er virkelig alt, du har brug for på ferien.
- Tæt på Palma
- Luksushoteller
- Hoteller for voksne
- Fine sandstrande
- Lokale restauranter
- Hoteller med gratis wi-fi
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Playa Illetas
Playa Illetas er hovedstranden på rejsemålet. Stranden består hovedsageligt af fint hvidkornet sand, men her er også en større sandfri klippeafsats. Længst ude i badebugtens munding er der anlagt terrasser med plads til liggestole. Langs stranden finder du desuden strandrestauranter, brusebade og toiletter i tilslutning til strandbarerne. Det er muligt at leje vandcykler, liggestole og parasoller.Cala Comtessa
Cala Comtessa er den mindste strand i Illetas. I weekenderne og i feriemåneden august er stranden velbesøgt af mallorcinere, som kommer hertil med picnickurve og gasgrill. Stranden består af fint, hvidt sand, og vandet er oftest klart og roligt. Cala Comtessa har en lille strandkiosk, men her er ingen udlejning af liggestole, parasoller etc.Sol og strand på Mallorca
Alle badestrande i Spanien er offentlige, så du har alle chancer for at finde din egen favoritstrand blandt Mallorcas mange små og store bugter. Ud over strandene på dit rejsemål er der mange andre, som er et besøg værd. Nedenfor følger navnene på nogle populære strande, men spørg gerne os hvis du ønsker yderligere forslag.Es Trenc
En stort set ubebygget strand på sydkysten. 7 km herlig sandstrand med turkisblåt vand nær byen Campos.Cala Deia
Lille stenstrand neden for den hyggelige by Deia. Egner sig godt til snorkling.Cala Sant Vicenc
Tre små bugter med fint sand og fantastisk turkisblåt og krystalklart vand. Lettilgængelige for bilister og med mange faciliteter såsom barer, restauranter og hoteller.Cala Mondragó
Smuk badebugt med både klipper og sand på østkysten i nærheden af Cala d'Or. Egner sig til snorkling.Cala Torta
Den smukkeste af de mange ubebyggede strande i området. Stranden er formet som en vid bue af sand omgivet af sanddyner og tørt landskab. Nær byen Arta.Cala Tuent
En velbevaret hemmelighed ved den stærkt trafikerede Sa Calobra-vej. Storslået udsigt og klart vand. Egner sig godt til snorkling.Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Illetas fra maj til oktober.Du kan desuden rejse til Illetas hele året med rutefly og dermed selv bestemme afrejsedag og rejselængde.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling.
Mad og drikke på Mallorca
Spanierne elsker at spise på restaurant. De spiser meget og gerne sent. Mallorcinerne er dygtige til at lave mad og har adgang til fine råvarer. Ud over restauranternes internationale menukort er det absolut værd at prøve nogle af øens specialiteter. De spanske spisetider til frokost og middag er ca. kl. 13.30-15.30 og kl. 20-24, men eftersom hele Mallorca er rettet ind efter turisterne, har de fleste restauranter på feriestederne åbent efter "vores" skandinaviske spisetider. Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen, men lægges oveni af gæsterne selv.Tapas
Tapas og Spanien hører uløseligt sammen. Spanierne spiser selv tapas som en forret, men det er let at komponere et helt måltid ved at bestille mange forskellige småretter. Der er masser af forskellige tapasretter at vælge mellem. En god måde at prøvesmage tapas på er ved at bestille un variado. Så får du en lidt større tallerken med lidt af hvert på.Pa amb Oli
En regional udgave af den internationalt kendte bruschetta og en favoritsnack på hele Mallorca. Den består af en skive brød, som gnides med tomat, dryppes med olivenolie og strøs med salt. Pålægget kan være alt muligt; måske lidt ost, skinke eller en sardin.Sopas mallorquinas
Suppe baseret på grøntsager, kød og brød, som spises med gaffel. Retten står ofte under forretterne på menukortet, men med lidt brød som tilbehør kan den udgøre en let middag.Frit mallorquí
En slags biksemad med bl.a. lever og fennikel - kan af og til være stærkt krydret.Tumbet
Friterede grøntsager med tomatsauce. Præcis hvilke grøntsager der anvendes i retten, afhænger af udvalget.Caragols
er snegle, som koges i egen skal og serveres med hvidløgsmayonnaise.Llom amb Col
En gryderet med svinekød og hvidkål som hovedingredienser. Mættende og dejlig varm, hvis vejret er lidt køligt.Porcella
Grillet pattegris.Sobrasada
Mallorcas berømte pølse, der fremstilles af svinekød. Pølsen er mild, men fuld af smag og rød pga. krydderierne. Den kan serveres grillet eller som pålæg.Ensaimada
En spiralformet bolle, som fås i forskellige størrelser og med forskelligt fyld.Vin
De spanske vine er blandt de fineste i verden. Landets mest kendte vine kommer fra regionerne La Rioja, Navarra og Penedès. Alle regioner fremstiller deres egen vin, således også Mallorca, hvor vinen har sin egen betegnelse: Binissalem.Øens vincentrum ligger netop i Binissalem, men rundt omkring på øen er der flere vinhuse, som gerne åbner dørene for interesserede besøgende. I mange af dem kan du få en rundvisning med prøvesmagning, eller om ikke andet så et besøg i butikken.
Cava
Spansk mousserende vin kaldes cava og kan sagtens konkurrere i smag og især i pris med champagne.Sangria
En forfriskende drik, som først og fremmest forbindes med Spanien er den populære sangria. Den er baseret på vin, frugt, sukker og en variation af stærkere alkohol. Sangria serveres oftest i en karaffel.Spansk kaffe
Kaffe er meget populært i Spanien, og den spanske kaffe er stærk. Vil du gerne have det, der svarer til dansk kaffe, skal du nok bestille en café melitta eller café americano. En café solo er en lille kop espresso, og med lidt mælk oveni bliver det til en cortado. En café con leche er en stor kop med stærk kaffe og varm mælk.Nattelivet i Palma
En aften i byen i Palma starter med et sent restaurantbesøg, og herefter tager man videre på bar. Aftenen afsluttes med et natklubbesøg frem til den lyse morgen. Før midnat er der stort set mennesketomt på barerne, og de færreste går på diskotek før omkring kl. 02.00. Du kan f.eks. starte i La Lonja-området på en af de mindre barer og siden tage videre til Paseo Maritimo og diskotekerne.Åbningstider
Dans og underholdning på hotellerne: ca. kl. 20.00 til 24.00Cocktailbarer og pubber: Oftest åbent hele dagen frem til kl. ca. 02.00
Musikbarer og discopubber: ca. kl. 22.00 til 04.00
Diskoteker: ca. kl. 22.00 til 06.00
Fødevarebutikker
Det kan betale sig at handle stort ind i starten af ferien, hvis du bor på lejlighedshotel. Normalt har supermarkederne (supermercado) åbent mandag til lørdag fra kl. 09.00 til 22.00 og søndag fra kl. 09.00 til 13.00.Shopping på Mallorca
På Mallorca kan man hurtigt købe sig fattig. Spansk design regnes som førende, både når det gælder tøj og indretning. Her på øen finder du bl.a. lædervarer i form af jakker og tasker, keramik og mallorcinske tekstiler med specielle mønstre, Majorica-perler fra Manacor og sko.Det største udvalg finder du naturligt nok i Palma. Her er alt fra små enkle forretninger til eksklusive boutiques. Besøg det store og elegante varehus El Corte Inglés, hvor du kan få det meste, eller C&A, der er et stort varehus med tøj til relativt lave priser.
I ferieområderne har de fleste butikker åbent fra morgen til aften alle ugens dage. I de større byer og i Palma gælder de officielle åbningstider dog, dvs. hverdage kl. 10-13 og kl. 16.30-20, lørdage kun om formiddagen og lukket søndage. De store varehuse i Palma har derimod åbent hele dagen uden siesta.
Marked på Mallorca
De fleste landsbyer og større byer har deres eget marked en eller et par dage om ugen. Her handler de lokale indbyggere, og her kan du finde alt mellem himmel og jord. Frugt, grøntsager, husgeråd, tøj, sko og indimellem også levende dyr!Yacht og charterture
I Puerto Portals kan du tage med på luksuriøse charterture eller leje din egen båd.Golf
Der er flere golfbaner inden for relativt kort afstand af Illetas.Gå- eller cykelture
En nyanlagt gang- og cykelsti forbinder Illetas med Portals Nous og Palma Nova i vestlig retning og Palma og Paseo Maritimo mod øst. Det er meningen, at den så småt skal forbinde kystbyerne i Calvia kommune fra C'as Catalá til el Toro, hvilket svarer til en strækning på over 30 km. Spørg i turistinformation eller dit hotel om nærmeste cykeludlejning.Øvrige aktiviteter i Illetas
I Illetas er der en del aktiviteter ved stranden som f.eks. windsurfing, vandski og jetski. I Illetas kan du også spille tennis og minigolf, ride, træne i motionscenter og tage sejlkurser.Seværdigheder i Palma
Nedenfor følger tips til interessante steder, du kan besøge i Palma. For mere information om kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger, opera og forskellige messer, besøg turistkontorerne eller spørg os.Teatro Principal
Her kan du lytte til opera og se teater. Adresse: Calle de la Riera 2.Gran Hotel, Fundación La Caixa
Gran Hotel anses af mange for at være den smukkeste bygning i Palma. Bygningen, som er fra 1903, rummer i dag et galleri, en hyggelig restaurant, en café og en boghandel. Adresse: Placa Weyler 3.Can Marqués
Can Marqués er et fantastisk smukt bypalads, som har åbnet dørene for offentligheden. Her kan du få et unikt indblik i, hvordan den mallorcinske middelklasse levede for ca. 100 år siden.De arabiska baden, Baños Arabes
Baños Arabes har en dejlig have og er den eneste bevarede bygning fra 1100-tallet. Adresse: Calle Can Serra 7.Auditorium
Auditorium er et koncerthus med såvel moderne koncerter som teaterforestillinger på programmet. I sommermånederne afholdes her desuden udendørs arrangementer på scenen ved strandpromenaden neden for katedralen.Katedralen La Seu
La Seu er Palmas stolthed. Grundstenen blev lagt i 1230 af kong Jaime I. Katedralen stod dog ikke færdig før knap 400 år senere i 1601. For at besøge katedralen går du ind gennem museet på Calle Almoina.Fordele ved at leje gennem os:
• Rabat på Avis' ordinære priser• Ubegrænset kilometerforbrug
• Selvrisikoregulering*
Avis' lejebiler er af meget høj standard og har en gennemsnitsalder på 12 måneder. Lejetiden regnes i hele døgn, hvilket vil sige, at en udlejningsdag er lige med 24 timer.
*Selvrisiko reduceres ved skader på bilen.
Bilgruppe
Reservation af et bestemt bilmærke kan ikke garanteres, men du kan vælge mellem forskellige bilgrupper.Gruppe A er små standardbiler, eksempelvis Ford Ka eller lignende.
Gruppe B er lidt større og bedre, eksempelvis Seat Ibiza eller lignende.
Gruppe C har bedre komfort og større motorkraft, eksempelvis Seat Leon eller lignende.
Tips og gode råd
Vores Spies-guider er her for at gøre din ferie så vellykket, afslappet og inspirerende som mulig! Kom gerne til os, hvis du ønsker tips til interessante seværdigheder og udflugter eller rutebeskrivelser til de mange hemmelige oaser på øen. Vi hjælper også gerne med at forsøde din ferie med tips til de bedste restauranter, strande og shoppingmuligheder. Og vi forsøger naturligvis også at besvare alle de praktiske spørgsmål, som måtte opstå under din ferie her på øen.Busser Illetas
Takket været den korte afstand fra Illetas til Palma er der gode busforbindelser mellem byerne. Fra Illetas går linje 3 til Palma flere gange i timen. Turen tager ca. 20 minutter.Cykler, scootere og motorcykler
I Illetas kan du leje cykler, scootere, motorcykler og udstyr.Taxi i Illetas
Det er nemt og relativt billigt at køre med taxi i området. Taxameter anvendes i nærområdet, men på længere ture gælder faste priser. Taxichaufførerne skal kunne fremvise en fast prisliste, hvis kunden ønsker det. Drikkepenge afrundes opad.Sådan kommer du rundt på Mallorca
Busnettet på Mallorca fungerer godt, og i løbet af højsæsonen kører de lokale busser i pendulfart mellem de større turistrejsemål. Vejene på Mallorca er generelt gode, skiltningen er fin, og bortset fra selve Palma er trafikken moderat. Hvis du gerne vil se lidt mere af øen og tage rundt på egen hånd, kan vi anbefale at leje en bil hos et af de større udlejningsfirmaer. Prisen for billeje er ikke særlig høj, specielt hvis du reserverer bilen hjemmefra.Busser
Mallorca har et velfungerende busnet, og i højsæsonen kører der lokalbusser i pendulfart mellem de større ferierejsemål. Lokalbusserne i Palma er blå og hedder EMT. På resten af øen er de røde og gule og hedder TIB. Billet købes direkte i bussen og gælder kun for en enkelt tur. Tænk på, at chaufføren ikke kan veksle store sedler.Køreplanerne varierer, så husk at tjekke tiderne, inden du begiver dig afsted. Husk på, at busserne som regel ikke kører så ofte på helligdage og i weekenderne som på hverdage. Vi tager forbehold for ændringer i både køreplaner og ruter. Du kan kontakte hotellets reception eller din Spies-guide for mere information.
Færger
Der er færgeforbindelse mellem Mallorca og Barcelona og mellem Mallorca og Valencia. I sommermånederne sejler der desuden færger mellem Alcudia og Menorca samt mellem Mallorca og Ibiza. Det er lettest at bestille billetter via internettet eller nede på havnen i Palma hos agenterne. Her kan du også se sejltider og priser for de forskellige bådoverfarter.Fly
Der er daglige flyforbindelser til naboøerne Menorca og Ibiza samt til det spanske fastland. Det er også nemt og enkelt at flyve til flere europæiske storbyer.Taxi
Taxi kan bestilles via hotellets reception, men der er også taxiholdepladser i de fleste områder, hvor taxierne holder og venter på kunder. Du kan selvfølgelig også bare stoppe en taxi direkte på gaden. Normalt kører taxichaufførerne efter taxameter og fastlagte takster. Skal du ud på en længere tur, så aftal prisen med chaufføren i forvejen. Så slipper du for at betale en pris, som var meget højere end forventet.Tog
Der er tre toglinjer på øen. De udgår allesammen fra Plaza España i Palmas centrum. Den ene toglinje går til Sóller på vestkysten, mens den anden går til Inca midt på øen. Fra Sóller kan du køre med den lille sporvogn ud til Puerto de Sóller. Den tredje toglinje går via Inca til Manacor.Vores service
Fra maj til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Bæredygtig ferie
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdet. Visumfrit i indtil 90 dage. Forlængede danske pas samt danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Kontakt eventuelt Spaniens ambassade på telefon 35 42 22 66 for yderligere information.Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den spanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Spanien.
Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Turistskat i Illetas
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR).Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.Øvrigt
Udendørspools, som ikke er opvarmede, er normalt åbne i badesæsonen fra maj til oktober. Vi tager forbehold for ændringer i udflugter, priser m.m.Shopping for børn
Diverse børnetøj, legetøj og strandartikler sælges i souvenirbutikkerne. Det største shoppingudbud finder du i Palma samt i indkøbscentret Porto Pi ved indkørslen til Palma. Porto Pi har åbent mandag til lørdag fra kl. 10.00 til 22.00. Lukket søndag.Legepladser
Der er en legeplads ved hotel Albatross i Illetas og en helt nyindviet legeplads over for skolen Migjorn. Her er der også en fin lille botanisk have, hvor du kan gå på opdagelse mellem urterne.Rejs med børn til Mallorca
Mallorca er et populært rejsemål for børnefamilier, og det er nemt at rejse rundt - også med familiens yngste. Spanierne er meget glade for børn, og det er aldrig et problem at tage børnene med på restauranter og lignende. Tværtimod ender børnene sandsynligvis med at få mere opmærksomhed end dig!Nedenfor får du informationer, der er gode at kende til, sammen med lidt tips til aktiviteter for hele familien.