Om hotellet
Sol Katmandu Park & Resort er et børnevenligt hotel med en god beliggenhed i kort gåafstand fra både stranden og centrum af Palma Nova. Hotellet har en fin lille have og et poolområde med tre pools, liggestole og en poolbar.
Gæster på Sol Katmandu Park & Resort har gratis adgang til hotellets temapark Katmandu. Katmandu Park er et eventyrområde, hvor du bl.a. kan besøge en 4D-biograf, få dig et godt gys i en skræksimulator, deltage i laserspil og spille minigolf på en eventyrbane. Til de yngste er der et vandland samt et stort legeland. Nogle af parkens attraktioner er mod betaling.
Øvrig information
- Bygget: 1971
- Renoveret: 2019
- Bygninger: 1
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 380
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



