FitnessDANS med June Petz til Mallorca
En del af Spies Sport-uge
Hvornår: 18/4 - 25/4 2026
Pris fra: 9.995,- pr. person inkl. halvpension og danse og yogaprogram
Afrejse fra: Billund og København
Rejs med på en dejlig social fitnessdanseferie med June Petz. Vi skal bo i det naturskønne område, Pollensa Bay på Mallorca. Et skønt og roligt lille sted ved kysten på den nordøstlige del af øen, langt væk fra masseturismen. Her skal vi nyde en uge med masser af forskellig dans, og i løbet af ugen besøger vi den danske vingård på Mallorca til rundvisning, vinsmagning og tapas. Flere aftener mødes vi til pre-dinner event inkl. drink, hvor der er mulighed for at dele dagens oplevelser og hygge på tværs af grupperne. Hver aften er der fællesspisning i hotellets gode restaurant, og flere gange med livemusik.
En del af Spies Sport-uge
Rejsen er både velegnet til dig, der rejser alene, og til dig, der rejser sammen med en partner eller ven, som ikke nødvendigvis deler din interesse for dans. Samme uge tilbyder vi nemlig en yogarejse. Alle bor på samme hotel, og kan fri deltage i både FitnessDans og yoga.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Direkte fly med Sunclass Airlines
- 25 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage
- Direkte transfer til/fra lufthavnen og hotellet
- Hotelophold
- Danseprogram
- Yogaprogram
- Morgen- og aftensmad inkl. drikkevarer til aftensmaden
- Besøg på vingård inkl. vinsmagning og tapas
- Hyggelig fællespisning hver aften









Program på rejsen
Her er der FitnessDANS for alle – uanset niveau. Alle kan være med og få sved på panden, mens vi har det sjovt sammen. Glæd dig til inspirerende workshops, lækre koreografier og masser af hyggeligt samvær med andre danseglade deltagere.
Vores skønne instruktør June har sammensat et fantastisk program, der får hele kroppen i bevægelse. Hun er kendt for sin smittende energi og store glæde ved både dans og undervisning, så der er garanti for højt humør og masser af motivation. Gennem dansen styrker du både muskler, kondition, koordination og balance – alt sammen på en sjov og energifyldt måde.
FitnessDANS er for alle, uanset om du er erfaren motionsdanser eller nybegynder. June guider dig i, hvordan du tilpasser bevægelserne til dit niveau, så du får mest muligt ud af holdene og mærker både danseglæde og fornyet energi. Med June i spidsen er der fuld fokus på, at alle får en fantastisk oplevelse. Det sociale fællesskab og hyggen vægtes højt, og der er masser af muligheder for at slappe af og nyde ferien – også uden for dansesalen.
Denne uge har du også mulighed for at prøve krafter med yoga, da Annika Johansson tilbyder undervisning for alle, der har lyst til at være med. Det er rolige flows, hvor bevægelse kombineres med åndedrættet – uden fokus på høj intensitet.
Hver aften mødes vi til fællesspisning og hyggelige stunder, hvor grin, gode samtaler og nærvær er i centrum. Her handler det ikke om niveau eller præstation, men om at være med, nyde ferien og bevæge sig på sin egen måde.
Er du klar til at danse verden op med os? Så rejs med og gør din næste ferie til noget helt særligt – fyldt med FitnessDANS, grin, lækre koreografier og nye venskaber.
Detaljeret program
Lørdag d. 18/4
Ankomst og check-in på hotellet.
16.30 Velkomstmøde
19.00 Fællesspisning
Søndag d. 19/4
Morgenmad fra kl. 07.30
09.30 - 11.00 Yoga (holdsalen)
11.00 - 12.30 Fitness dans (holdsalen)
15.30 - 16.45 Yoga (inde eller ude efter vejret)
18.30 Pre-dinner arrangement
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Mandag d. 20/4
Morgenmad fra kl. 07.30
10.00 -13.00 gåtur til Old Town Alcudia sammen med Annika og June
15.00 - 16.15 Fitness dans (holdsalen)
16.15 - 17.15 Yoga (inde eller ude efter vejret)
18.30 Pre-dinner arrangement
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Tirsdag d. 21/4
07.30 - 09.00 Yoga (holdsalen)
09.30 - 11.00 Dans (holdsalen)
13.30 Vingårdsbesøg hos den danske vinproducent Bodega BiniVista. Her får vi en rundvisning og vinsmagning samt dejlige hjemmelavede tapas. Besøget tager ca. 4 timer.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Onsdag d. 22/4
Morgenmad fra kl. 07.30
09.30 - 11.00 Yoga (Holdsalen)
11.00 - 12.30 Fitness dans (holdsalen)
16.00 - 17.00 Yoga (Ude)
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
20.00 - 21.30 Wellness aften med June Petz (En hyggelig aften med demonstration af gode hudpleje rutiner og makeup)
Torsdag d. 23/4
Morgenmad fra kl. 07.30
Hold en velfortjent fridag, eller deltag sammen med gruppen i en skøn vandring.
Fælles vandretur til Puig de María med bus og lokal vandreguide. Tilkøb kr. 460,-
08.30 - 15.00 Tag med og oplev en af Mallorcas smukkeste vandreture, der kombinerer historie og natur. Vores eventyr starter i Pollensa, hvor vi begynder vandreturen op til Puig de María, et fredfyldt helligdomsområde omgivet af imponerende natur. Når vi når toppen, vil vi have tid til at udforske helligdommen og nyde den fantastiske udsigt over omgivelserne.
Herefter begynder vi nedstigningen tilbage til Pollensa. Tilbage i byen vil vi gå op ad de berømte Calvari-trapper (360 trin) og afslutter med tid på egen hånd i den charmerende gamle bydel.
16.00 - 16.30 Yoga cool down (ude)
18.30 Pre-dinner arrangement
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Fredag d. 24/4
Morgenmad fra kl. 07.30
09.30 - 11.00 Yoga (holdsalen)
11.00 - 12.30 Fitness dans (holdsalen)
16.00 - 17.30 Yoga (ude)
19.00 Pre-dinner arrangement
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Lørdag d. 25/4
Morgenmad fra kl. 07.30
Check-ud og hjemrejse
OBS: Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Hvad kan deltagerne ellers lave i løbet af ugen?
Kan man slet ikke få træning nok, tilbyder hotellet gratis SATS-holdtræning med svensk instruktør
I hotellets SPA kan man booke behandlinger mod betaling
Man kan leje cykler på hotellet og køre ture i området
Det er også muligt at tilkøbe en udflugt med Spies, hvis man vil se lidt mere af øen
Din instruktør

June Petz
June Petz er instruktør på rejsen, og er uddannet holdinstruktør. Hun har +25 års undervisningserfaring som holdinstruktør og er især passioneret omkring FitnessDANS, retrodans, countrydans og latinmix. June er kendt for sin smittende energi og store glæde ved både dans og undervisning, så der er garanti for højt humør og masser af motivation.
Her skal du bo
Sunprime Pollensa Bay
Sunprime Pollensa Bay ligger få skridt fra stranden i et roligt boligområde i starten af den smukke Pollensabugt på Mallorcas nordøstkyst med fantastisk udsigt over havet. Hotellet tilbyder små, lyse og moderne indrettede værelser, hvoraf mange har havudsigt, og på det skønne poolområde med tilhørende solterrasse kan du nyde freden og den fine udsigt. Trænger du til endnu mere selvforkælelse efter dagens vandretur, kan du bestille en behandling eller massage i hotellets spaafdeling.






Praktisk information
Pris fra kr. 9.995,- pr. person i delt dobbeltværelse
Der findes et begrænset antal værelser for dem, der rejser alene, men gerne vil dele værelse med en anden deltager af samme køn. Spies sætter jer sammen to og to efter køn, og det forudsættes, at der er en anden deltager med samme ønske. Hvis ikke det lykkes, vil du blive opkrævet tillæg for enkeltværelse (fra 2.200,-) inden afrejse.
Valgfrie tillæg
- Vandretur med frokost kr. 695,-
- Mad på flyet t/r fra kr. 238,-
- Afbestillingsforsikring kr. 299,-
- Rejseforsikring kr. 350,-
- Sunprime All Inclusive: kr. 1.475,- (inkl. bl.a. frokost, snacks, øl, vin og lokal spiritus m.m.)
- Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
- Skatter og afgifter
De spanske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. I 2026 udgør skatten ca. 4 euro pr. værelse pr. nat.
Betaling
Ved tilmelding til rejsen betaler du et depositum på 1.500 kr., og restbeløbet forfalder 40 dage før afrejse.

Om flyrejsen
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra Billund kl. 07.05, ankomst på Mallorca kl. 10.00.
Hjemrejse fra Mallorca kl. 11.20, ankomst i Billund kl. 14.15.
Afrejse fra København kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 10.00.
Hjemrejse fra Mallorca kl. 21.20, ankomst i København kl. 00.20.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

