Løberejse til Gran Canaria
5 km, 10 km eller halvmaraton
Hvornår: 20/1 - 27/1 2027
Pris fra: 7.995,- pr. person
Afrejse fra: Billund & København
Kombinér løb, storby og ferie i solen
Tag med Spies til Las Palmas og oplev en uge, hvor løb er en del af ferien – uden at det behøver være en halvmaraton.
På løbsdagen den 24. januar 2027 vælger du selv mellem 5 km, 10 km og halvmaraton på 21,1 km. Det betyder, at du kan være med, uanset om du jagter en god tid på halvmaraton, foretrækker 10 km eller bare har lyst til at prøve kræfter med et 5 km-løb i solen.
Resten af ugen er der tid til at nyde Las Palmas, stranden og det kanariske byliv. Og når løbet er gennemført, mødes vi til fælles medaljemiddag og fejrer dagens oplevelser.
En løberejse med fællesskab
Rejsen passer også godt til dig, der rejser alene.
Allerede ved informationsmødet møder du de øvrige deltagere, og omkring løbsdagen er der flere naturlige muligheder for at følges.
5 km · 10 km · halvmaraton · ferie · fællesskab
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Fly med Sunclass Airlines t/r
- 15 kg indtjekket bagage og 5 kg håndbagage
- Bustransport mellem lufthavn og hotel t/r
- Valgt indkvartering
- Velkomst-/informationsmøde
- Dansktalende Spies-guide på udvalgte tidspunkter
- Hjælp ved afhentning af startnummer
- Mulighed for at følges med Spies-guide til startområdet
- Fælles medaljemiddag inkl. drikkevarer









Sammendrag fra løbet
Ruterne

Program på rejsen
Du vælger selv din distance
Du behøver ikke være halvmaratonløber for at tage med.
Gran Canaria Halvmaraton byder på tre forskellige distancer for voksne, så du selv kan vælge den udfordring, der passer til dig.
5 km
Et oplagt valg, hvis du er motionsløber, er forholdsvis ny inden for løb eller bare gerne vil opleve stemningen omkring et internationalt løb uden at skulle træne til en lang distance.
10 km
For dig, der gerne vil have en god sportslig udfordring og opleve hele løbsstemningen, men ikke ønsker at løbe halvmaraton.
Halvmaraton · 21,1 km
For den mere erfarne løber, der vil prøve kræfter med halvmaratondistancen i anderledes omgivelser og måske jagte en ny personlig rekord.
Minimaraton
Børnenes eget løb, hvor de yngste deltagere kan opleve glæden ved motion, fællesskab og en aktiv dag fyldt med energi og god stemning.
Mere ferie end løberejse
Selv om løbet er ugens højdepunkt, handler rejsen om mere end kilometer og sluttider.
Du har en hel uge i Las Palmas med god tid til strand, restauranter, caféer, shopping og oplevelser på egen hånd. Las Canteras-stranden og den lange strandpromenade ligger tæt på begge hoteller, og her er der rig mulighed for både afslapning og en rolig løbetur før løbsdagen.
Du kan også tage med på en af Spies' udflugter og opleve mere af Gran Canaria.
Det betyder, at du sagtens kan tage en ledsager med, selv om vedkommende ikke selv ønsker at deltage i løbet.
En løberejse med fællesskab
Rejsen passer også godt til dig, der rejser alene.
Allerede ved informationsmødet møder du de øvrige deltagere, og omkring løbsdagen er der flere naturlige muligheder for at følges.
En dansktalende Spies-guide hjælper blandt andet ved afhentningen af startnumre, og på løbsdagen er der mulighed for at følges med Spies-guiden til startområdet.
Om aftenen samles vi til medaljemiddag på en lokal restaurant i Las Palmas, hvor vi fejrer dagens præstationer og deler oplevelser fra løbet.
Rejsen gennemføres sammen med vores nordiske søsterselskaber, så du kan også møde deltagere fra Sverige, Norge og Finland.
Ugeprogram
Onsdag 20/1
- Ankomst til Gran Canaria og indkvartering på dit valgte hotel.
Torsdag 21/1
- Informationsmøde om rejsen og de kommende dage.
Lørdag 23/1
- Afhentning af startnummer med ledsagelse af dansk- og spansktalende Spies-guide
Søndag 24/1 - Race day
- Løbsstart fra kl. 08.00
- Mulighed for at følges med Spies-guide til startområdet
- Du løber den distance, du selv har tilmeldt dig: 5 km, 10 km eller halvmaraton
- Om aftenen mødes vi til medaljemiddag på en lokal restaurant i Las Palmas, hvor vi fejrer dagens løb og deler oplevelserne.
Onsdag 27/1
- Hjemrejse
Vi tager forbehold for ændringer i programmet, og deltagerne modtager endeligt program inden afrejsen.
Rejsen passer især til dig, der...
- gerne vil kombinere løb med en uges ferie i solen
- vil løbe 5 km eller 10 km og derfor ikke ser dig selv som halvmaratonløber
- træner til halvmaraton og gerne vil gøre løbet til en større ferieoplevelse
- gerne vil deltage i et løb i udlandet uden selv at skulle arrangere hele rejsen
- rejser alene og sætter pris på at have andre løbere omkring dig
- rejser med en partner eller ven, som ikke nødvendigvis selv skal løbe
- gerne vil have både en sportslig oplevelse og tid til strand, byliv og afslapning
Du behøver med andre ord ikke være halvmaratonløber for at være med.
Du vælger distancen – vi sørger for rammen omkring løbeferien.
Tilmelding til løbet
Selve løbet bestilles ikke gennem Spies.
Når tilmeldingen til Gran Canaria Halvmaraton 2027 åbner, informerer Spies alle deltagere på rejsen. Herefter vælger og betaler du selv dit startnummer direkte hos løbsarrangøren.
Du vælger mellem:
- Halvmaraton – 21,1 km
- 10 km
- 5 km
- Minimaraton for børn
En dansktalende Spies-guide hjælper ved afhentning af startnumre på destinationen.
Tilmelding til selve løbet sker direkte via arrangørens officielle hjemmeside https://correfundacionpuertos.es/la-carrera/
Baseret på tidligere år kan følgende ca. priser for starttnummer forventes:
- Halvmaraton (21,1 km): 25 €
- 10 km: 18 €
- 5 km: 18 €
- Minimaraton (børneløb): Gratis
De endelige priser for 2027 offentliggøres på arrangørens officielle hjemmeside.
Fundación Puertos de Las Palmas halvmaraton blev afholdt første gang i 2000. I 2027 afholdes løbet igen som De Kanariske Øers mesterskab i halvmaraton. Løbet giver derfor mulighed for at måle sig med øgruppens bedste atleter, som kæmper om den regionale titel i et sikkert og professionelt miljø.
Ruten er ligeledes godkendt af det Kongelige Spanske Atletikforbund (RFEA), som garanterer, at distancen er målt nøjagtigt og præcist efter officielle metoder, og at den overholder alle RFEA's tekniske regler vedrørende layoutet.
Det betyder at de opnået tider i løbet vil blive officielt anerkendt for ranglister, personlige rekorder, rekorder og klassifikationer i officielle konkurrencer på nationalt og internationalt niveau.
Ruten følger havnefronten og havet i flade og hurtige omgivelser – perfekt både til dig, der jagter personlig rekord, og til dig, der ønsker en anderledes og inspirerende løbeoplevelse.
I 2026 deltog mere end 2.000 deltagere på tværs af alle distancer.
Bo tæt på både strand og løb
Du kan vælge mellem to hoteller i Las Palmas.
Hotel Concorde - morgenmad inkluderet
Concorde ligger centralt i Las Palmas tæt på Las Canteras-stranden, restauranter, barer og shopping.
Hotellet ligger ca. 1 km fra start- og målområdet, så du bor tæt på selve løbet.
På taget findes både poolområde, restaurant og bar med udsigt over byen og havet.
Don Carlos - lejlighedshotel (ingen måltider)
Don Carlos ligger ved Las Canteras-stranden og den populære strandpromenade med restauranter, caféer og barer.
Her bor du blot ca. 500 meter fra start- og målområdet.
Lejlighederne har køkkenfaciliteter, så du selv har mulighed for at selv at beslutte måltiderne under opholdet.






Andre aktiviteter på ferien
Udflugter
Udover deltagelsen i halvmaraton, er der også rig mulighed for at tage en pause og opleve mere af Las Palmas og Gran Canaria.
Du kan vælge at bruge en dag på egen hånd – eller tage med på en af Spies’ udflugter, hvor du kommer tættere på øens natur, kultur og historie. Oplev for eksempel de imponerende bjerglandskaber, charmerende landsbyer eller tag på vandretur væk fra de klassiske turistområder.
Vores udflugter giver dig mulighed for at opleve dit rejsemål under trygge og komfortable former. Bestiller du en udflugt med Spies, kan du være sikker på, at alle forsikringer er i orden, at der findes klare regler for afbestilling og ombooking, og at det tydeligt fremgår, hvad der indgår.
Udflugtsprogrammet varierer efter sæson, hvilket betyder, at ikke alle udflugter altid tilbydes – især først og sidst på sæsonen.

Praktisk information
Pris fra 7.995,- pr. person i delt indkvartering
Startnummer til løbet købes separat direkte hos arrangøren.
Valgfrie tillæg
- Bo alene i indkvarteringen fra: 2.500,- (Don Carlos), 2.600,- (Hotel Concorde)
- Flymad
- 5 kg ekstra indtjekket bagage
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Vær opmærksom på
-
Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
-
Deltagere er selv ansvarlige for at tilmelde sig løbet via arrangørens officielle hjemmeside https://correfundacionpuertos.es/la-carrera/
-
Rejsen gennemføres i samarbejde med vores nordiske søsterselskaber. Derfor kan du forvente at møde øvrige deltagere fra Sverige, Norge og Finland herunder til medaljemiddagen
-
Vi tager forbehold for tastefejl og ændringer

Om flyrejsen
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra København kl. 07.30, ankomst på Gran Canaria kl. 12.00. Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.20, ankomst i København kl. 19.30.
Afrejse fra Billund kl. 07.35, ankomst på Gran Canaria kl. 11.50. Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.10, ankomst i Billund kl. 19.00.
Vi tager forbehold for flyændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

