Se hoteller (18)
I Las Palmas får du den perfekte blanding af storby og strand. Her kan du bo ved stranden Las Canteras, tæt på både forlystelser og shoppingmuligheder.
I Las Palmas venter en skøn blanding af storby, strand og charmerende småbyliv. For selvom der er mange turister, kommer de aldrig til at overstige antallet af lokale. I Santa Catalina-parken står gadesælgerne klar med deres varer, mens de lokale drøfter dagens politiske emner, og turisterne nyder en kop kaffe med cognac. Det dufter fra bageriet, skraldebilerne kører skramlende forbi, frisørsalonerne åbner for dagens kunder, aviserne bliver leveret til de små kiosker, og der handles brød, skinke, ost og frugter. Det er afdæmpet og stemningsfuld støj, som om natten byttes ud med den taktfaste brusen fra Atlanterhavets bølger. Vil du bade og nyde solen, er der masser af plads på den kilometerlange Las Canteras-strand, og bliver du sulten eller tørstig, står byens store udbud og venter med mere "lokale" priser end de fleste andre rejsemål.

Bo tæt på stranden

Fra mange af Spies' hoteller går du direkte ud på strandpromenaden og det varme sand, så her er aldrig langt til en dukkert i det smukke hav, som er beskyttet mod bølger af vulkanrevet lidt længere ude. Spies har et bredt udvalg af hoteller og lejligheder i Las Palmas, næsten alle med god beliggenhed tæt på både centrum og den lange Las Canteras-strand. Vil du bo ekstra godt, vælger du Bull Hotel Reina Isabel & Spa. Populære Colon Playa og Brisamar Canteras bliver hurtigt udsolgt.

Shopping i Las Palmas

Shoppingmulighederne i Las Palmas er også rigtig gode, og derudover er priserne De Kanariske Øers laveste. Her finder du det klassiske El Corte Inglés med velassorterede vinkældre og meget andet, og du kan også besøge shoppingcentret El Muelle, som har ligget neden for Santa Catalina-parken i mange år. Her er mange populære og trendy butikker, der er som skabt til hyggelig eftermiddagsshopping.

Las Palmas' natteliv

Nattelivet i Las Palmas har altid været helt i top med masser af tapasbarer, restauranter og dansebarer med levende musik. Det oplagte sted at starte aftenen er Santa Catalina-parken, som ligger ved havnen, kun en kort gåtur fra stranden. Her er en overflod af restauranter, barer og caféer, og det er samtidig tæt på strandpromenaden. Om aftenen fyldes torvet af både turister og lokale indbyggere, og hvis du er heldig, kan du opleve gratis underholdning på den store scene på torvet.

Bekvem charter og valgfri rejselængde

Spies tilbyder både bekvemme charterrejser og rejser med valgfri rejselængde til Las Palmas, og uanset hvilken rejseform du foretrækker, har du adgang til vores rejsemålsservice og kan deltage i vores udflugter. Derudover har du et godt udvalg af hoteller i forskellige prisklasser at vælge imellem.
Tips og nyttig info
  • God shopping
  • Restauranter og natteliv
  • Hoteller på strandpromenaden
  • Kilometerlange sandstrande
  • By og strand
  • Valgfri rejselængde
  • Mad og drikke til gode priser
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Las Palmas

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Inspiration og rejsetips

Surfer i vandet ved Gran Canaria

Surfing på Gran Canaria

Du kan finde fine bølger på Gran Canaria året rundt, omend højsæsonen for surfing på De Kanariske Øer er fra oktober frem til marts/april. Vores rejse- og surfingekspert, Petter, guider dig til de bedste surfspots på Gran Canaria.

Find din rejse til Las Palmas
Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.