Eksperternes tips

Vandring og eventyr i Edinburgh

Efteråret er en dejlig årstid til vandring, og hvorfor ikke kombinere vandreferie med storbyweekend og få det bedste af to verdener? Mine venner og jeg besluttede os for at rejse til Edinburgh, som byder på såvel betagende landskab som spændende seværdigheder og aktiviteter.

Tekst og billeder: Annika von Schlieben
Publiceret: 31. marts 2026

Pentland Hills – et vandreeventyr tæt på byen

Edinburgh har et utroligt naturlandskab med smukke vandreruter lige uden for byen, så det er meget nemt at komme i gang. Den første dag bestilte vi ganske enkelt en Uber og kørte lidt uden for byen til vores udgangspunkt for vandringen – Pentland Hills. Her havde vi udset os en ca. 12 km lang rute, som sluttede samme sted, som vi startede. Smart, syntes vi – men det måtte vi revurdere senere på dagen.

Ved starten af turen lå der heldigvis en lille café, hvor det var muligt at købe vand og lidt til at spise, hvis man havde glemt at tage det med. Derefter ventede en lidt kringlet rute for at finde den rigtige vej og til sidst komme gennem markerne og ud i det åbne landskab.

Landskabet er virkelig fantastisk med sine bølgende bakker og vidtstrakte udsigter. Fik jeg sagt bakker? Under vores vandring i Edinburgh (som i øvrigt fandt sted på, hvad jeg tror, må have været årets varmeste dag) gik vi simpelthen bakke op og bakke ned. Nogle stejlere end andre, og det kunne til tider virkelig mærkes i lårene. Man kunne også fornemme, at det på vådere dage kan være ret glat på skråningerne. Flere steder er der heldigvis dannet små trin, hvor fødderne kan få fodfæste i de stejleste partier.

Det bedste ved at kæmpe sig op og ned ad alle bakkerne er naturligvis den velfortjente pause. Hvem siger nej til frokost, når man kan sidde og nyde den smukke udsigt imens?

Dyre lærepenge fra Pentland Hills: Husk at planlægge turen tilbage

Et antal timer senere nåede vi slutningen på etapen, og her skulle man så tro, at vi lige så nemt, som vi kom dertil, også kom tilbage til Edinburghs centrum. Men nej. Det viste sig, at vi befandt os uden for Ubers dækningsområde. Vi gjorde et tappert forsøg på at finde en bus tilbage, da vi trods alt befandt os tæt på en større vej, men køreplanen viste kun meget sporadiske afgange, og efter en hel dags vandring var kræfterne heller ikke, hvad de havde været.

Vi måtte derfor bide i det sure æble og bestille en klassisk taxa til det, der viste sig at være en ret så pebret pris. Vi måtte også vente en time, før vi blev hentet. Så derfor: Husk lige også at planlægge hjemrejsen på forhånd.

Seværdigheder i Edinburgh – klassisk eller ej?

Efter at have vandret en dags tid havde vi halvanden tilbage til at se os omkring i Edinburgh. Her havde vi planlagt en blanding af klassiske seværdigheder og et par af de mere ukendte. Edinburghs gamle bymidte, som er den, de fleste turister besøger, er relativt lille, og det er nemt at komme rundt til fods. Her er der masser af smukke bygninger, gammeldags butikker og charmerende pubber. Den mest kendte bygning er måske Edinburgh Castle. Slottet er bestemt et besøg værd, men husk at bestille billetter i god tid, da de ofte bliver udsolgt. Naturligvis er der også en hel del butikker med et gigantisk udvalg af whisky. Hvis man er fan af den ædle drik, kan man også tage til en smagning.

Mary King’s Close er en af de mere kendte seværdigheder i byen, og jeg vil sige, at et besøg her er et must. Selve seværdigheden består af et kvarter med små, trange gader og huse fra tiden omkring 1600-tallet med gyden Mary King’s Close i fokus. Her boede og arbejdede mennesker tæt op ad hinanden, hvilket bidrog til, at pesten spredte sig hurtigt og faktisk dræbte en stor del af indbyggerne. I 1700-tallet besluttede man sig for at ”begrave” hele området til fordel for ny byplanlægning, og nye bygninger blev opført oven på kvarteret, som derefter blev lukket helt af. Først i 2003 blev der åbnet en indgang til undergrunden, og i dag er det altså muligt at følge med en guide ned og høre spændende fortællinger om en svunden tid.

For de nysgerrige og modige: museum og mysterier

Er man til det mere videnskabelige (og lidt morbide), kan et besøg på Surgeons’ Hall Museums være oplagt. Her findes alt, der vedrører menneskekroppen og lægekunstens udvikling gennem tiderne. Alt fra konstruerede miljøer, der viser, hvordan medicinstuderende samledes for at studere obduktioner, til tusindvis af glasbeholdere med konserverede kropsdele i, både hele og gennemskårne. Her kan man f.eks. lære at se forskel på et sundt organ og et sygt. Enten elsker man dette og kan bruge mange timer her (det er stort!), eller også vender man om i døren med kvalme.

En lite lättsammare aktivitet, dock på samma tema, finns i kvarteret bredvid Surgeons’ Hall Museums. Här besökte vi ett ”escape room” - The Anatomist. Ett escape room är en lekfull aktivitet som numera finns på många håll, även i Sverige. Man är en grupp, oftast 2–5 personer som stängs in i ett rum i tidstypisk miljö där man på tid ska lösa ett mysterium med hjälp av massa ledtrådar. Det är en garanterad pulshöjare med oväntade överraskningar och man behöver koppla på alla hjärnceller för att ha en chans. Det kan bli rätt klurigt med andra ord!
Innan man stängs in får man med sig en historia som bakgrund. Här utspelar sig allt i 1800-talets Edinburgh där det försiggår mystiska saker i en läkares hemliga källarlokal. Hur får han tag på kroppar att obducera? Vad är det för hemliga forskningsprojekt han driver? Och var finns den betydelsefulla journalen som kan avslöja allt?

Rund dagen af med stil: Afternoon Tea på The Dome

Efter en nærmest skrækindjagende start på dagen havde vi bestilt en hyggelig gang Afternoon Tea på det velrenommerede The Dome. Her kan man ikke blot nyde de lækre kager og sandwicher, men også luksus og elegance.

Regn, Rapunzel och Diagonalstræde

På hjemrejsedagen byttede vi vandringens svedige varme ud med et betydeligt vådere vejr – nemlig silende regn. Men det skulle ikke forhindre os i at se mere af byen. Vi gik ned til Grassmarket – en gammel markedsplads, som nu består af barer og restauranter samt mange fine bygninger. Her har man også udsigt til slottet med eventyrprinsessen Rapunzels lange hår (i form af en pragtfuldt blomstrende klatreplante) i forgrunden.

I den ene ende af Grassmarket rammer man Victoria Street – en meget buet lille gade omgivet af farverige husfacader. Det siges, at det er her, forfatteren J.K. Rowling hentede inspiration til Diagonalstræde i bøgerne om Harry Potter. Man kan uden tvivl se lighederne, og naturligvis ligger der også en stor Harry Potter-butik ved siden af flere andre små butikker og caféer.

Annika

Annika elsker at udforske nye steder. Både tæt på og længere væk. Hun tager lige så gerne på en weekend med vennerne som på en uges solferie med familien, og aktiviteterne indeholder alt lige fra dovne dage ved poolen til naturoplevelser og seværdigheder.

Vil du læse mere som dette?