Sunwing Baby

Ferie med baby

Hos Spies ved vi, hvor stor en udfordring det kan være at rejse med helt små børn. Derfor tilbyder vi særlige Happy Baby-lejligheder, indrettet med alt hvad en baby kan få brug for, så familien kan slappe fuldstændig af i ferien. Vælger I at bo i en anden type lejlighed, kan I altid bestille vores bambinopakke med højstol, barneseng og paraplyklapvogn. Så slipper I for at skulle slæbe tung bagage med på ferien.

Rejs nemt og trygt med små børn:

Happy Baby-lejligheder

Happy Baby-lejligheder

Happy Baby-lejlighederne ligger i stueplan (undtagen på Arguineguín) og har indhegnet terrasse med parasol. De er børnesikrede og udstyret med vores store babypakke, der indeholder paraplyklapvogn, barneseng og højstol til alle børn under tre år samt skråstol, børnebestik- og tallerkner, skammel, pusleunderlag og potte. Der indgår også rengøring og opvask hver dag.

Uanset hvilken type lejlighed I vælger, har vi på alle vores Sunwing-hoteller indtænkt barnets sikkerhed i design af f.eks. balkoner, som har børnsikret gelænder.


Medbring klapvognen gratis

Hvad med klapvognen?

Med Thomas Cook Airlines kan du gratis medbringe klapvogn/barnevogn til børn under 2 år samt 10 kg bagage.

Bor du i en Happy Baby-lejlighed, indgår en paraplyklapvogn, hvor ryggen kan lægges helt ned. Vælger du en anden lejlighedstype, kan du sammen med rejsen bestille en klapvogn, der står klar i lejligheden ved ankomsten.

Alle Sunwing Familiy Resorts er indrettet, så det er nemt at komme rundt på hotelområdet med klapvogne/barnevogne.

Læs mere om bagageregler.

Babypakke

Babypakke

Babypakken er for dig, der rejser med helt små børn, men ikke har valgt at bo i en Happy Baby-lejlighed. I pakken indgår en paraplyklapvogn, en barneseng og en højstol.

Babypakken bestilles hjemmefra, og udstyret står så klar til dig ved ankomsten til hotellet. Du kan også nøjes med at bestille en barneseng eller skråstol.

Babypakke og barneseng kan bestilles til børn under 3 år. Skråstol kan bestilles til børn under 2 år. Begrænset antal.

Læs mere om vores babypakker


Svøm trygt

Svøm trygt

Alle børnepools på Sunwing er designet, så vores mindste gæster kan få en både god og tryg badeoplevelse. Desuden er vores babypools som regel placeret et stykke fra de dybere pools, så de mindste ikke tager fejl. Alle babypools er højst 40 cm dybe og delvis afskærmet for solen med sejldug. Endelig har vi poolvagter på poolområdet hver dag kl. 10-17. Badebleer kan købes i Mini Market og anbefales altid for at undgå "uheld".

Sunwing Mini Market

Sunwing Mini Market

I Mini Market finder du både babymad, sutter, solcreme, vådservietter, bleer og badebleer. Du kan også købe svømmevinger, badelegetøj, mælk, brød og meget andet. Se hotellets udbud af babyprodukter ved at gå ind på rubrikken Mini Market under Food & Beverage på hotellets informationssite MySunwing, som findes under Hotelfakta på de respektive hoteller.

Babyaktiviteter på Sunwing

Babyaktiviteter på Sunwing

Alle børn er velkomne i Mini Land, hvor de kan lege og pjatte med personalet og de andre børn. De mindste kan også deltage i Play & Splash eller hvine af fryd over børneshowet Tre Små Bjørne eferfulgt af dans til Mini Disco. Med hjælp fra Lollo & Bernie kan dit barn også sige farvel til sutten i ferien. Alle børn, der bliver suttefri i ferien, får et fint diplom.