Billedet viser et thailandsk tempel med dekorerede tage og bygninger i solnedgangens lys. (AI-genereret tekst)

Rejser til Bangkok

Begynd din rejse til Thailand i Bangkok med livlige markeder, gyldne templer og fantastisk mad. Med Spies kan du rejse året rundt og selv vælge, hvor længe du vil blive.
Tuk-tuk'er, duftende gadekøkkener og fascinerende templer kæmper om opmærksomheden i denne asiatiske storby. En rejse til Bangkok giver dig både minder og souvenirs nok til hele livet, men du behøver ikke at planlægge alt for meget på forhånd. Et besøg i Chinatown kan nemt tage et par timer længere, end du regner med, ligesom det kan være svært at løsrive sig fra de lokale markeder. Tricket er ikke at have travlt og nyde øjeblikket i stedet for at forsøge at nå så meget som muligt. Føler du dig lidt overvældet af Bangkoks mange muligheder, kan du tage på en bådtur på Chao Phraya-floden. Fra båden kan du opleve en masse uden selv at skulle løbe rundt. Et besøg i Wat Pho, der er kendt for sin massageskole, er også en god måde at finde ro og komme ned i gear på.

Bangkoks bedste madoplevelser

I det indiske kvarter blandes duften af curry med røgelsen fra det nærliggende tempel, og skal smagsløgene forkæles med lokale delikatesser og andre lækkerier, slår udbuddet i Bangkok det meste. Hvor ellers kan du vælge mellem McDonald's, friskstegte frøer fra en gadebod eller aftensmad, som du selv udpeger direkte i restaurantens akvarium? I Chinatown venter der desuden gadekøkkener og små restauranter, hvor du kan prøve alt fra stærke nudelsupper til fisk og skaldyr.

De bedste hoteller i Bangkok

Bangkok er en hektisk by, og det er derfor en god idé at vælge et hotel, hvor du virkelig kan slappe af efter en lang dag. Hvad det indebærer, er forskelligt fra person til person, og bestiller du din rejse med Spies, kan du vælge mellem hoteller for enhver smag.

Vil du forkæle dig selv med et virkelig eksklusivt ophold, er The Peninsula Bangkok et af vores bedste tips. Hotellet ligger ved Chao Phraya-floden og har høj standard og fremragende service. En anden spændende mulighed er Lebua at State Tower, et af vores hoteller i Unique Selection. Her bor du højt over byens myldrende gader med spektakulær udsigt over byen og Chao Phraya-floden. Hotellet er især kendt for sine prisbelønnede restauranter og den populære skybar Sirocco, hvor du kan nyde en drink med byens glitrende skyline som kulisse.

Kombinér storby med sol og strand

Når du bestiller din rejse til Bangkok med Spies, vælger du selv, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Du kan desuden kombinere opholdet med et andet rejsemål, hvilket er perfekt, hvis du gerne vil opleve både storbyliv og strandliv i løbet af ferien. Hvorfor ikke begynde med et par overnatninger i Bangkok og afslutte med sol og bad på en af landets mange strande? Hvor lang ferien skal være, bestemmer du selvfølgelig selv.

Spies' gæster om Bangkok

Tips og nyttig info
  • Eksklusive hoteller
  • Shopping og markeder
  • Templer og seværdigheder
  • Hoteller med pool
  • Spændende madoplevelser
  • Valgfri rejselængde
  • Kombinér flere rejsemål

Find din rejse til Bangkok

Om Bangkok

Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i november31°23°
Rejseforslag og tilbud