Om hotellet
Lebua at State Tower er et vartegn i det centrale Bangkok. Her bor du i moderne omgivelser med spektakulær udsigt over byen og Chao Praya-floden. På hotellet findes flere a la carte-restauranter med både internationale og lokale menuer, hvoraf to er belønnet med to stjerner i Michelinguiden.
Lebua at State Tower har et indbydende poolområde med liggestole og parasoller, hvor du kan tage en pause fra storbyens puls. Du har fantastisk udsigt fra flere af hotellets restauranter og den populære skybar, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Hotellet tilbyder også et veludstyret motionsrum samt en spaafdeling, der frister med luksuriøse og afslappende behandlinger. Forkæl dig selv med en velgørende, traditionel thailandsk massage for at fuldende oplevelsen. Lebua at State Tower har en stilfuld og elegant indretning, og hotellets suiter er som skabt til at slappe af og nyde moderne bekvemmeligheder.
Lebua at State Tower ligger tæt på flere seværdigheder og lokale markeder samt blot nogle hundrede meter fra Sathorn Pier, hvorfra mange flodkrydstogter på Chao Phraya-floden afgår. Fra hotellet er der også gåafstand til Bangkoks Skytrain og stationen Saphan Taksin, der forbinder dig med knudepunkter som Si Lom, midt i byens livlige forretnings- og underholdningsdistrikt.
Øvrig information
- Bygget: 2001
- Renoveret: 2006
- Bygninger: 1
- Værelser/lejligheder: 357
- Elevator (i hovedbygningen)
- Reception
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



