Om hotellet
Assenzio Prague er et hyggeligt hotel i klassisk, tjekkisk stil, der ligger i en bygning fra 1800-tallet. Hotellet ligger lige uden for Prags turistområde i et kvarter præget af lange gader, parker og smukke boligkvarterer.
Her bor du tæt på meget af det, Prag har at byde på. Det er kun en kort gåtur ned til floden Vltava, og hvis du følger med flodens strømning, vil du snart komme til både spændende museer og de park-lignende øer, som er populære udflugtsmål for byens indbyggere. Hopper du på den historiske sporvognslinje 42, kommer du hurtigt og nemt op til byens ældre kvarterer og det historiske centrum, Staromestské námestí. Her finder du mange af byens museer og seværdigheder, så det er nemt at tilbringe hele dagen her. Der er masser af restauranter og barer, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at prøve det tjekkiske køkken?
Assenzio Prague tilbyder lyse, moderne værelser med udsigt over byens omgivelser. Når du vil slappe af efter en dag i byen, kan du besøge hotellets lobbybar. Det er også en god idé at bestille morgenmad på hotellet, da du får serveret en varieret buffet i hotellets hyggelige kælder, hvor de imponerende murstenshvælvinger skaber en statelig ramme om din morgenmad.
Assenzio Prague er perfekt for dig, der ønsker at bo i lokale omgivelser med mange parker inden for rækkevidde. Fra hotellet kan du tage en længere gåtur til populære og velkendte seværdigheder som Karlsbroen, Naturhistorisk Museum, det astronomiske klokketårn og Václavpladsen. Hvis du hellere vil tage offentlig transport, ligger både bus, metro og sporvogn tæt på hotellet.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1800-tallet
- Renoveret: 2018 (alt interiør)
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 69
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling i parkeringshus i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Prag, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Prag skal hotelgæster i alderen 18-70 år betale skatter og afgifter på i alt 2 EUR pr. person pr. nat. Beløbet betales direkte til hotellet i forbindelse med opholdet.
Hotellets officielle klassificering er 4.



