Om hotellet
K+K Hotel Fenix ligger centralt i Prag, lige ved den berømte Václavplads og i gåafstand fra Den Gamle By med dens spændende stræder og specialbutikker, der sælger alt mellem himmel og jord.
Hotellets centrale beliggenhed er en af dets største fordele. Det ligger tæt på både togstationen og metrostationen Muzeum, et knudepunkt for to linjer, hvilket gør det nemt at udforske Prags omgivelser i ferien. Foretrækker du at gå, ligger der flere museer inden for kort gåafstand; for eksempel Nationalmuseet, der ligger lige rundt om hjørnet.
Prags måske største seværdighed – floden Vltava, som løber gennem byen – kan du nå til fods på omkring et kvarter. Her kan du nemt bruge flere timer, enten på den berømte Karlsbro eller på en af de øer, der deler floden og er populære fritidsområder for de lokale. Du kan opleve byen ved at tage en flodtur med sightseeingbåd.
K+K Hotel Fenix tilbyder indbydende og komfortable værelser med moderne design, og hver morgen serveres der en morgenbuffet i hotellets morgenmadsrestaurant, hvor du kan vælge mellem English Breakfast eller lettere alternativer.
Hotellet har desuden en bistro med tilhørende bar, hvor du kan bestille småretter, tjekkisk øl, internationale vine, cocktails eller en kop kaffe. Hvis du er nysgerrig på traditionelle tjekkiske retter og snacks, kan du bede om menukortet, der har meget at vælge imellem. Er du interesseret i tjekkisk øl, kan du prøve både det ene og det andet i baren.
Når du gerne vil slappe af, kan du besøge hotellets afslapningsområde, som byder på både sauna og forskellige former for massage, enten før eller efter et besøg i hotellets lille motionsrum.
Øvrig information
Hotellet kræver et depositum til dækning af udgifter til minibar, roomservice og lignende. Det sker ved kopi af kreditkort eller et kontantbeløb (returneres ved afrejse).
- Bygget: 1998
- Renoveret: 2005
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 128
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Prag, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Prag skal hotelgæster i alderen 18-70 år betale skatter og afgifter på i alt 2 EUR pr. person pr. nat. Beløbet betales direkte til hotellet i forbindelse med opholdet.
Hotellets officielle klassificering er 4.



