Smagen af Alanya

Udflugten kombinerer natur, historie og lokale smagsoplevelser på en afslappet måde. Vi besøger en tropisk frugthave på landet og smager friske frugter af egen avl. Derefter venter Alanyas bedste udsigtspunkt, byens ikoniske Røde Tårn og det historiske skibsværft. Aftenen afsluttes med aftensmad ved havnen, hvor tyrkiske smagsoplevelser og en smuk udsigt sætter punktum for oplevelsen. Aftensmad indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag Onsdag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 16-21
  • Pris:
    45 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Vigtig information:
    Aftensmad indgår. Du kan vælge mellem kylling eller lokale kødboller. Til aftensmaden serveres fælles forretter med en smagspalet, der er typisk for Alanya. Drikkevarer kan købes på stedet og indgår ikke i aftensmaden.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille denne udflugt på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    Astral Seyahat Acentasi
Udflugten indledes med en kort og behagelig køretur ud på landet, hvor vi besøger en tropisk frugthave, som er typisk for Alanyaområdet. På en rolig gåtur i haven lærer vi forskellige frugter at kende, deriblandt bananer, avocado og dragefrugt sammen med mange andre lokale sorter. Besøget afsluttes med smagsprøver på friske frugter og udvalgte lokale delikatesser direkte fra dyrkningen.

Herefter vender vi tilbage til Alanyas centrum og kører op til et udsigtspunkt med flot panorama over byen, bjergene og Middelhavet – et perfekt stop til at tage mindeværdige billeder. Her får du et tydeligt indtryk af Alanyas unikke beliggenhed mellem hav og bjerge.

I Alanya fortsætter vi derefter til byens mest kendte vartegn, Det Røde Tårn, som blev opført i 1226. Besøget giver indblik i byens historiske betydning og dens rolle som vigtig havneby i seldsjukkisk tid. Lige ved siden af ligger det historiske skibsværft, hvor vi ser bevarede redskaber, ankre og detaljer, som fortæller om områdets maritime historie og skibsbygningstraditioner.

Udflugten afrundes med en kort gåtur til aftenens restaurant, der ligger smukt ved havnen. Her serveres klassiske tyrkiske meze før aftensmaden, som nydes med udsigt over bådene og det livlige havneområde. En hyggelig afslutning på en udflugt, der kombinerer natur, kultur og lokale smagsoplevelser.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.