Antikke søjler ved havet i solnedgang. (AI-genereret tekst)

Smag på Side

Denne aftenudflugt er perfekt til dig, der vil opleve mere af Side og kombinere historie, shopping og smagsoplevelser på samme aften. Oplev den antikke by sammen med en skandinavisk guide, og afslut aftenen med vinsmagning i solnedgangen på Coppa Beach Club. Vinsmagning samt aftensmad indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 16.15-21.
  • Pris:
    45 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Børnepris gælder børn i alderen 4-11 år.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide. Tilbydes i perioden 1/5-30/9 2026. Udflugter uden for denne periode er med engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 18 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Vigtig information:
    Vinsmagning og aftensmad med meze indgår på Coppa Beach. Drikkevarer til aftensmaden indgår ikke, men kan tilkøbes.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    Astral Seyahat Acentasi
Når eftermiddagen går på hæld, bliver I hentet på hotellet og kørt ind til den charmerende gamle bydel i Side. Her venter en guidet rundtur sammen med en skandinavisk lokalguide, som fortæller om byens fascinerende historie og viser jer rundt blandt imponerende ruiner, hyggelige gyder og ved den livlige havn.

Efter rundturen får du cirka en time til at udforske Side på egen hånd. Benyt lejligheden til at slentre rundt blandt de små butikker, shoppe souvenirs, tøj og accessories eller slå dig ned på en café og nyde den dejlige atmosfære.

Aftenen fortsætter videre til Lidya Jewelry, hvor du får mulighed for at se på håndlavede smykker i guld og sølv. Her findes et stort udvalg af smukke og unikke smykker til dig, der vil forkæle dig selv eller købe en særlig gave med hjem.

Sidste stop bliver populære Coppa Beach Club, hvor aftenen afsluttes med en stemningsfuld vinsmagning i solnedgangen. Her får du mulighed for at smage tre forskellige lokale vine, mens solen langsomt går ned over havet. Til vinsmagningen serveres også et udvalg af traditionelle tyrkiske meze, som fuldender smagsoplevelsen på bedste vis. For dem, der ønsker det, er der mulighed for at købe deres favoritvin med hjem.

En dejlig aften for dig, der vil nyde Side i et roligt tempo og kombinere kultur, shopping og smagsoplevelser.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.