Snedækket bjerg med grønne områder i forgrunden. (AI-genereret tekst)

Teide - kun i vintersæsonen

Verdens største skygge i havet kommer fra Teide - Tenerifes stolthed. Vulkanen strækker sig 3.717 meter over havets overflade, og turen derop går via bugtede veje og er en enestående naturoplevelse.

    Fakta

  • Dag:
    Lørdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 10-15.30.
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Godt fodtøj og varmt tøj, da der er koldt i ca. 2.356 meters højde (svævebanen går op til 3.555 meter over havet).
  • Vigtig information:
    Der indgår ingen måltider. Der er mulighed for at købe lidt let at spise og drikke undervejs.

    Billet til svævebanen indgår ikke og kan kun tilkøbes separat hos Spies-guiden senest kl. 12 dagen inden udflugten. Svævebanen kan blive påvirket af vejr og vind, og hvis det blæser meget eller sner kraftigt, bliver den lukket. I disse tilfælde tilbagebetales pengene automatisk inden for fire dage. Selve udflugten berøres dog ikke, og her gælder de almindelige afbestillings- og tilbagebetalingsregler.

    Gravide og folk med hjerteproblemer bør ikke tage med svævebanen, da dette kan medføre visse helbredsrisici på grund af højden. Børn under tre år må ikke tage med svævebanen.

    Gæster, der bor i Playa Paraiso, skal selv sørge for transporten til/fra Playa de las Américas, hvor udflugten starter - transport indgår ikke.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    VR España SA
Her har vi det første stop. Landsbyen Vilaflor ligger på Teides skråninger og er en smuk lille landsby omgivet af fyrreskove. Landsbyens huse og gader vidner om historien i denne del af Tenerife, langt fra de livlige turistområder. Der er også nogle historiske bygninger i landsbyen, for eksempel Casa del Marqués og en gammel vandmølle. Vejret oppe på Teide afgør, hvor meget tid vi har i landsbyen. Stoppet kan derfor være af kort varighed, så der kun er tid til en kop kaffe eller et toiletbesøg, men der kan også være tid til at slentre lidt rundt i landsbyen.

Herefter fortsætter vi gennem fyrreskovene og hører om deres betydning. Vi kører ned i et af verdens største kratere, som minder om et goldt månelandskab med lavaformationer i forskellige farver. Teide Nationalpark er noget ganske særligt med sine unikke landskaber omkring vulkanens imponerende silhuet. Oplevelsen her er mindst lige så fascinerende som turen op mod toppen af Teide. Området byder på geologiske formationer som vulkaner, kratere og lavastrømme i mange forskellige farver og former.

Svævebanen starter i 2.356 meters højde, og hvis vejret tillader det, kan du tage med helt op i 3.555 meters højde. Billet til svævebanen indgår ikke i udflugtsprisen og kan tilkøbes hos Spies-guiden på stedet senest dagen inden udflugten. Heroppe er der fantastisk udsigt over nationalparken og flere af de omkringliggende Kanariske Øer.

På tilbagevejen mod hotellerne følger vi en anden rute gennem en anderledes natur. Vi kommer også gennem Las Cañadas del Teide, hvor vi ser nærmere på områdets særlige flora og de markante klippeformationer i kraterlandskabet.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.