Santa Cruz og Puerto de la Cruz
Tag med på udflugt til den nordlige del af øen, hvor vi besøger hovedstaden Santa Cruz og charmerende Puerto de la Cruz. Mad og drikke indgår ikke.
- Dag:Fredag fra oktober til april.
- Varighed:Heldagsudflugt cirka kl. 8-17.30.
- Pris:39 EUR pr. voksen, 24 EUR pr. barn.
- Sprog:Skandinavisktalende guide.
- Godt at medbringe:Kontanter, en varm trøje, badetøj og solcreme.
- Vigtig information:Gæster, der bor i Playa Paraiso, skal selv sørge for transporten til/fra Playa de las Américas, hvor udflugten starter - transport indgår ikke.
- Sådan bestiller du:Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
- Udflugten tilbydes af:VR España SA
Fakta
Vores første stop er Tenerifes hovedstad Santa Cruz, hvor havnen har haft stor betydning i flere hundrede år og stadig er en af Spaniens mest trafikerede. Tæt på havnen ligger Plaza de España, der regnes for at være Spaniens største torv med et stort vandbassin og masser af folkeliv. Vil du shoppe lidt, er der gode muligheder i gaderne mellem Plaza de España og Plaza de Candelaria. Du bør heller ikke gå glip af Mercado de Nuestra Señora de Africa, en livlig basar og et madmarked med mange lokale specialiteter.
Efter Santa Cruz fortsætter vi op til Puerto de la Cruz, De Kanariske Øers første rigtige badeby og en smuk by med meget at se og opleve. Playa Jardin og havvandsbassinerne Lago Martiánez er kendt for deres gode bademuligheder, og længere inde i byen ligger smalle stræder med velbevarede huse og mange fine eksempler på de typiske kanariske træbalkoner. Bliver du sulten, kan du besøge nogle af Tenerifes bedste restauranter, og har du lyst til en rolig gåtur inden hjemturen, kan vi anbefale et besøg i den botaniske have, der blev grundlagt i 1788 og rummer planter fra hele verden.

Praktisk information
Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.