Om hotellet
Mercure Budapest City Center har en perfekt beliggenhed for dig, der vil opleve så meget som muligt på din ferie i Budapest Her bor du centralt på gågaden Váci utca på Pest-siden af Donau, tæt på butikker, restauranter, barer og seværdigheder.
På Mercure Budapest City Center er der en lobby med bar og restaurant, hvor du kan smage lokale specialiteter og typiske ungarske vine. Når vejret tillader det, kan du nyde dine måltider på restaurantens udendørs terrasse. På hotellet er der også en morgenmadsrestaurant og et lille motionsrum.
Fra hotellet er der kun få hundrede meter til metroen, hvilket er ekstra praktisk, når du vil udforske Budapests forskellige kvarterer. Du kan også gå til Elisabeth-broen, der fører dig over til Buda-siden. Hotellet ligger desuden inden for gåafstand til molerne Petofi og Vigadó, hvor adskillige både tilbyder flodkrydstogter på Donau.
Øvrig information
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2018
- Etager: 12 (hotellet disponerer over 1.-7. etage)
- Værelser/lejligheder: 224
- Elevator
- Reception
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Budapest, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De ungarske myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Budapest. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift. Skatten varierer afhængigt af hotellet, men beløber sig til ca. 4 % af hotelprisen pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet, senest ved afrejsen.
Den officielle klassificering mangler



