Om hotellet
Velkommen til Sandals Grande Antigua, der har en perfekt beliggenhed ved Dickenson Bay – Antiguas længste sandstrand. Hotellets romantiske atmosfære gør, at det egner sig perfekt til en rejse på tomandshånd. Hotellet består af flere forskellige bygninger, der ligger spredt ud i en frodig have med flere poolområder. Her kan du nyde omgivelserne og slappe af i en liggestol, enten ved poolen eller på den kridhvide sandstrand.
Når sulten melder sig, har hotellet flere restauranter med mad fra alverdens køkkener. Og her er noget for enhver smag, uanset, om du har lyst til caribiske specialiteter, italienske delikatesser eller asiatiske smagsoplevelser. Hotellet har også flere barer, der indbyder til socialt samvær og serverer alt fra tropiske drinks til klassiske cocktails, øl og vin.
Sandals Grande Antigua tilbyder en lang række aktiviteter, hvoraf de fleste indgår i hotellets All Inclusive. Der er også flere muligheder for træning, hvis du gerne vil holde dig aktiv i ferien. Du kan udforske det krystalklare hav med forskellige vandsportsaktiviteter som snorkling, dykning, kano og kajak. På land kan du beskæftige dig med beachvolley, boccia, billard og tennis eller besøge det veludstyrede motionsrum. Hotellet arrangerer desuden forskellige typer holdtræning. Hvis du er til lidt ekstra luksus, kan vi anbefale at besøge hotellets hyggelige spaafdeling og booke en behandling eller to for maksimal afslapning.
Hotellets harmoniske værelser og suiter bidrager til en bekvem og eksklusiv ferie.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Læs mere på: www.sandals.com/weddingmoons/
Øvrig information
- Bygget: 1991 og 2007 (Caribbean Village)
- Etager: 6 i hovedbygningen og 1-2 etager i de øvrige bygninger
- Værelser/lejligheder: 373
- Elevator i hovedbygningen
- Reception
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Antigua, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



