Om hotellet
Tamarijn Aruba All Inclusive er et hyggeligt All Inclusive-hotel beliggende lige ved Druif Beach, en af Arubas fine paradisstrande. Hotellet består af flere bygninger, der ligger spredt langs med stranden, og tilbyder stilrene værelser med udsigt over havet og stranden. Hotellet har et bredt udvalg af barer og restauranter af forskellig karakter. Du kan vælge mellem italienske eller asiatiske retter samt mad fra grillen og nyde gode drinks nede på stranden i den populære Bunker Bar. For ekstra bekvemmelighed indgår All Inclusive i prisen.
Ved det luftige poolområde kan du tage en forfriskende dukkert og samtidigt nyde den smukke havudsigt. Er du mere til havbad, er der bare få skridt til den skønne sandstrand. Vil du røre dig i ferien, findes der mange muligheder. Hotellet har en klatrevæg, motionsrum og mulighed for at spille volleyball og tennis samt prøve forskellige træningshold. Hvis du vil ud at opleve lidt mere af omgivelserne, er der også cykeludlejning. For hotellets yngste gæster er der en international børneklub og tilhørende legerum.
Gæster på Tamarijn Aruba All Inclusive er velkomne til at benytte alle faciliteter og All Inclusive på nabohotellet Divi Aruba All Inclusive.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
Hotellet kræver en kopi af kreditkort som depositum ved check-in (et beløb på 100 USD skal være tilgængeligt under hele ferien). Beløbet på 100 USD deponeres kontant, hvis man ikke har et kreditkort.
- Bygget: 1977
- Renoveret: 2016 (værelserne og receptionen) og 2020 (hele hotellet og alle restauranter undtagen Palm Grill)
- Bygninger: 14
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 236
- Reception
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Aruba, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
En obligatorisk miljø- og energiskat på cirka 4-10 USD pr. værelse/nat skal betales direkte til hotellet ved ankomsten.
På Aruba forekommer det, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-50 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.



