Om hotellet
Limanaki Beach Hotel er et moderne og stilrent hotel med en god beliggenhed tæt på stranden. Hotellet ligger direkte ud til havet ved Ayia Napas lille fiskehavn, kun en kort gåtur fra byens største sandstrand. Fra hotellet er der også kort gåafstand til et bredt udbud af restauranter, barer, natteliv og shoppingmuligheder.
Hotellet har et rummeligt poolområde med liggestole, parasoller og separat børnepool, og kunne du tænke dig et morgendyp i havet, ligger den dejlige Limanaki-strand lige ved siden af havnen.
Hotellet har to restauranter og en kombineret bar/café, hvor du i moderne omgivelser kan nyde forfriskninger og god mad med udsigt over havnen og havet, og hotellet har også et morgenmadslokale, hvor du kan få en god start på dagen med morgenmadsbuffet. Her findes desuden et motionsrum, hvis du vil træne i ferien.
Limanaki Beach Hotel tilbyder indbydende værelser og suiter i lyse farver, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille en suite med to rum og havudsigt.
Øvrig information
- Bygget: 1981, 2014 og 2019 (etage 3, 4 og 5)
- Renoveret: 2014
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 133
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.










