Om hotellet
Lantiana Gardens er et indbydende lejlighedshotel beliggende i et populært område en kort gåtur fra både strand, restauranter og shoppingmuligheder. Hotellet, som ligger i Protaras/Fig Tree Bay, er velegnet til hele familien og byder på gode faciliteter til både store og små.
Hotellet har et hyggeligt poolområde omgivet af palmer og med liggestole, parasoller og børnepool samt en poolbar med servering af enkle retter og forfriskende drikkevarer. Hotellet har også en restaurant med retter fra både buffet og menukort. Her findes desuden yderligere en bar.
Vil du træne i ferien, har Lantiana Gardens et motionsrum og en tennisbane, og til de yngste gæster findes en lille legeplads med gynger og rutsjebane.
Lantiana Gardens tilbyder lyse og pæne lejligheder med indretningsdetaljer i turkisblå farver.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2017 (fællesområder og lejligheder) samt 2025 (ny aircondition og delvist nye møbler i lejlighederne)
- Bygninger: 2
- Etager: 4 i hovedbygningen og 1 i sidebygningen
- Værelser/lejligheder: 81
- Elevator i hovedbygningen
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat cirka 200 meter fra hotellet
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3,5.






