Om hotellet
Sunrise Gardens er et stilfuldt og familievenligt hotel tæt på stranden. Hotellet ligger i populære Protaras, kun en kort gåtur fra butikker, restauranter og barer.
Hotellet har to indbydende poolområder, hvoraf det største poolområde også har swim-up bar og børnepool. Her kan du nyde afslappende feriedage i en liggestol og tage forfriskende dukkerter. Kunne du tænke dig en svømmetur i havet, ligger den lange sandstrand, Protaras Beach, kun en kort gåtur fra hotellet.
Sunrise Gardens har en hyggelig restaurant, hvor du selv kan sammensætte dine måltider fra buffet morgen og aften samt bestille retter fra menu til frokost. Vælger du at tilkøbe en af vores bekvemme måltidspakker, får du også mulighed for at spise til aften på udvalgte restauranter i Protaras, som ligger i gåafstand fra hotellet.
Hotellets personale arrangerer hver dag aktiviteter som vandgymnastik, bingo og quiz, og vil du træne i ferien, findes også et motionsrum. De yngste gæster kan boltre sig og deltage i sjove lege i den internationale børneklub.
Sunrise Gardens tilbyder lyse værelser og lejligheder med plads til op til fire personer - alle med balkon. Hvis du vil have den bedste udsigt fra din balkon, kan du bestille et værelse med havudsigt.
Øvrig information
Hotellet består af to bygninger. I hovedbygningen, der ligger ud mod Protaras Avenue, ligger receptionen og restauranten. Afstanden mellem de to bygninger er ca. 65 meter.
- Renoveret: 2015
- Bygninger: 2
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 130
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.









