Om hotellet
Radisson Blu Resort Gran Canaria er et elegant luksushotel med en skøn beliggenhed direkte ved havet mellem Patalavaca-stranden og Anfi Beach lige uden for den lille fiskerby Arguineguín.
Hotellet har et stort og dejligt poolområde omgivet af palmer - perfekt til afslappende stunder i en liggestol og kølende dyp i poolen. Til børnene findes en separat børnepool, og i poolbaren kan du bestille kolde forfriskninger, snacks og lækre drinks. Kunne du tænke dig at bade i havet, ligger stranden en kort gåtur væk.
Radisson Blu Resort Gran Canaria har to restauranter, hvor der serveres morgenmad og aftensmad, og fra hotellets a la carte-restaurant på 11. etage er der fantastisk udsigt over Atlanterhavet.
Kunne du tænke dig lidt ekstra selvforkælelse, anbefaler vi, at du besøger hotellets spaafdeling, hvor du kan koble af i saunaen eller boblebadet og bestille velgørende behandlinger. Vil du holde formen ved lige i ferien, findes både motionsrum, tennis og padel. Børnene kan hygge sig på legepladsen eller i den internationale børneklub, hvor der arrangeres sjove aktiviteter og lege.
Radisson Blu Resort Gran Canaria tilbyder komfortable værelser og suiter af høj standard med designmøbler, lækre indretningsdetaljer og havudsigt. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille en af hotellets store suiter, som alle har en rummelig balkon.
Øvrig information
Ønsker du at kunne skrive udgifter på værelsesregningen for senere at kunne betale hele regningen ved afrejse, kræves et depositum på 50 EUR pr. dag/værelse. Beløbet reserveres på dit kreditkort og skal være tilgængeligt i hele ferien.
- Bygget: 2011 og 2012
- Renoveret: 2012
- Bygninger: 1
- Etager: 11
- Værelser/lejligheder: 189 og suiter
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet. Gælder ikke hotel Cordial Santa Águeda & Perchel Beach Club, som tilhører San Bartolome de Tirajana kommune.
Hotellets officielle klassificering er 5.







