Om hotellet
Anfi Emerald Hotel er et flot lejlighedshotel i rolige omgivelser med udsigt over bjergene og golfbanen. Hotellet ligger i fredfyldte Playa del Cura på Gran Canarias sydkyst, og her kan du få en afslappende ferie ved det rummelige poolområde, der byder på to pools, separat børnepool, liggestole og parasoller. Vil du tage en dukkert i Atlanterhavet og få sand under fødderne, tilbyder hotellet gratis bustransport flere gange dagligt til Anfi Beach.
På hotellet ligger en kombineret bar og restaurant, hvor du kan bestille kølige drikkevarer og enkle retter. Hotellets lækre food truck ligger direkte ved golfbanen og byder på herlig udsigt og forfriskende drikkevarer. Der ligger også et minimarket, hvor du blandt andet kan købe snacks og frugt. Anfi Emerald Hotel har et godt udbud af sport, træning og aktiviteter, hvis du gerne vil røre dig i ferien. Her er både motionsrum, vandgymnastik, pool med svømmebaner og yoga. Hotellets eget personale arrangerer dagligt sjove aktiviteter som bingo, bueskydning og dart. Har du lyst til at spille golf på ferien, ligger Anfi Tauro Golf, en velplejet 18-hulsbane, lige ved hotellet.
Anfi Emerald Hotel tilbyder lyse, rummelige lejligheder med store balkoner og terrasser og plads til op til seks personer - perfekt, hvis I rejser mange sammen. Lejlighedens lille køkken har alt, du skal bruge for at lave enkle retter i ferien, og du køber nemt ind i hotellets minimarked. Et større udbud af butikker, restauranter og shopping finder du i Puerto Rico, som ligger cirka 2 kilometer fra hotellet. Den nemmeste måde at komme dertil er med taxi eller lejebil. Vil du se mere af Gran Canaria, kan vi anbefale vores brede udvalg af udflugter på øen.
Øvrig information
- Bygget: 2008
- Bygninger: 1
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 119
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask
- Hæveautomat
- Parkering mod betaling i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 4.





