Om hotellet
Bull Escorial & Spa er et stort og dejligt hotel med kort gåafstand til stranden. Hotellet ligger lidt uden for den centrale del af Playa del Inglés, tæt på det lille lokale shoppingcentrum Tropical, hvor der findes restauranter og barer samt et par små supermarkeder og tøjbutikker. Kunne du tænke dig et større udvalg af shoppingmuligheder og restauranter, kan du besøge Yumbo shoppingcenter inde i Playa del Inglés.
Hotellet har et pænt poolområde med børnepool, boblebad og poolbar. Her kan du nyde en svømmetur i poolen, en afslappende stund i boblebadet og en forfriskende drink. På hotellets tagterrasse er der endnu et boblebad omgivet af liggestole, hvorfra du har en flot udsigt over omgivelserne. Hotellet har også en buffetrestaurant, hvor der serveres morgenmad, frokost og aftensmad. Halvpension indgår i rejsens pris, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe All Inclusive.
Vil du træne i ferien, har Bull Escorial & Spa et motionsrum og en multisportsbane og tilbyder også holdtræning. På hotellet findes desuden bordtennis, minigolf og petanque. Derudover arrangerer hotellets personale underholdning flere aftener om ugen. Kunne du tænke dig lidt ekstra afkobling, kan du bestille velgørende behandlinger i hotellets spaafdeling, hvor der også findes indendørspools og sauna.
Bull Escorial & Spa tilbyder rummelige, lyse værelser i neutrale toner. Alle værelser har balkon, og vil du have ekstra fin udsigt, kan du bestille et dobbeltværelse højt oppe med havudsigt. Vil du se mere af Gran Canarias byer og afvekslende natur, kan du leje en bil eller tage med på en af Spies' hyggelige udflugter.
Ifølge hotellets regler skal mindst én person i hvert værelse være fyldt 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1973
- Renoveret: 2018 (værelser og fællesområder)
- Bygninger: 1
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 250
- Elevator til alle etager undtagen solterrassen
- Reception
- Bagageopbevaring
- Møntvask mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.







