Om hotellet
Radisson Blu Resort & Spa Mogan er et moderne luksushotel i Gran Canarias nok mest charmerende ferieby Puerto de Mogán. Her bor du i rolige omgivelser med gåafstand til både stranden og de små butikker og restauranter på den hyggelige havn.
Hotellet har to separate poolområder, hvoraf det mindre har en mere fredelig og afslappet atmosfære. På hotellets store poolområde med saltvandspool ligger børnepoolen med en oppuset klatrebane, hvor de yngste gæster kan boltre sig og lege. På det store poolområde ligger også poolbaren, hvor du kan bestille forfriskende drinks og lette retter. Hotellet har desuden en buffetrestaurant med overdådige buffeter morgen og aften samt en a la carte-restaurant med lokale og internationale retter.
Radisson Blu Resort & Spa har et stort udbud af aktiviteter og træning. Du kan blandt andet spille volleyball, tennis, padel og fodbold samt klatre på klatrevæg og deltage i yoga. Hotellet har også et motionsrum og et udendørs træningsområde med løbespor, og til børnene findes en international børneklub og en legeplads. Hotellets personale arrangerer desuden aktiviteter hver dag for både børn og voksne.
I hotellets lækre spaafdeling kan du nyde lidt ekstra selvforkælelse med sauna, opvarmede pools, dampbad og et bredt udbud af velgørende behandlinger.
Radisson Blu Resort & Spa Mogan tilbyder lækre og stilrent indrettede værelser med balkon eller terrasse med liggestole, og du vælger selv, om du vil bo med udsigt mod poolområdet eller bjergene.
Øvrig information
Ønsker du at kunne skrive udgifter på værelsesregningen for senere at kunne betale hele regningen ved afrejsen, kræves et depositum på 50 EUR pr. dag og værelse, som reserveres på dit kreditkort. Beløbet skal være tilgængeligt under hele ferien.
- Bygget: 2016
- Renoveret: 2019 (poolområdet), 2020 (motionsbanen, padelbanen, tennisbanen og multisportsbanen) og 2024 (gulvene)
- Bygninger: 3
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 422
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 5.





