Om hotellet
Bahia del Duque er et elegant luksushotel, som på grund af sine mange faciliteter og høje serviceniveau regnes som et af Spaniens bedste hoteller. Hotellet er bygget i klassisk, kanarisk stil og består af en hovedbygning og 20 andre bygninger. Hovedbygningen rummer blandt andet smagfuldt indrettede opholdsrum, reception og butikker. Den store og frodige have er på hele 64.000 m², og på skråningen ned mod havet ligger der flere skønne pools.
Bahia del Duque passer perfekt til dig, der stiller høje krav til komfort og service. Hotellet har flere restauranter og barer med mad og drikke af høj klasse, og du kan blandt andet nyde lækre retter fra det franske, japanske og italienske køkken.
På hotellet arrangeres aktiviteter både i dagtimerne og om aftenen. Du kan også spille tennis og padel, leje en cykel eller deltage i forskellige former for holdtræning. Trænger du til ekstra selvforkælelse, kan du nyde en afslappende stund i
I hotellets store og indbydende spaafdeling.
Bahia del Duque tilbyder lækre og komfortable værelser, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse i den eksklusive hoteldel Casas Ducales og dermed få adgang til ekstra faciliteter og service.
Får du lyst til at forlade hotellet, ligger Fañabé centrum ganske tæt på og Playa de las Américas omkring 5 km væk. Vil du se endnu mere af Tenerife, anbefaler vi, at du lejer en bil og udforsker øen på egen hånd.
Øvrig information
- Bygget: 1993
- Renoveret: 2023 og 2025 (visse værelser) - hotellet renoveres løbende
- Bygninger: 20
- Etager: 3-7
- Værelser/lejligheder: 346
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.









