Poolområde med liggestole og parasoller ved et hotel. (AI-genereret tekst)
velegnet til voksne

LiveEz Coral California

  • Aldersgrænse på 16 år
  • Afslappet restaurant med lokalt præg
  • Hurtigt wi-fi på hele hotellet

Om hotellet

LiveEz Coral California er et moderne voksenhotel, hvor du bor komfortabelt tæt på centrum, strande og restauranter. Hotellet har et stilrent poolområde med solterrasser, afslappet stemning og poolbar, og her er også en restaurant, der serverer velsmagende mad fra morgen til aften. De lyse lejligheder har desuden køkkenniche, så du har mulighed for selv at lave mad. Fra hotellet er der gåafstand til Playa del Camisón, og med både restauranter og butikker lige i nærheden er det nemt at kombinere afslapning på hotellet med byliv.

Hotelfakta

  • Opvarmet pool (visse måneder)1 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum400 m
  • Nærmeste strand/badested1 km
Billede af et hotel med altaner, pool og liggestole. (AI-genereret tekst)
En udendørsrestaurant med borde og stole, med en trævæg og udsigt til palmer under en klar himmel. (AI-genereret tekst)
En altan med et bord, der har et glas med drikke og en skål med nødder. I baggrunden ses en solnedgang og en palme. (AI-genereret tekst)
Eksempel på 1-værelses lejlighed (billedet er en illustration og kan blive ændret)
LiveEz
Vores LiveEz Hotels er for voksne, der rejser uden børn og vil holde ferie i deres eget tempo.
  • Aldersgrænse på 16 år
  • Afslappet restaurant med lokalt præg
  • Hurtigt wi-fi på hele hotellet
  • Mindre hotel med en afslappet stemning
  • Roligt poolområde
  • Komfortable lejligheder

Om hotellet

LiveEz Coral California er det andet i rækken af vores LiveEz-hoteller - mindre, nøje udvalgte voksenhoteller med moderne design, god beliggenhed og afslappet atmosfære. Her handler ferien om at finde ro, nyde god mad og bo rigtig komfortabelt. Du bor tæt på Playa de las Américas, men samtidig i din egen lille oase med poolområde og solterrasser.

Hotellet har længe været meget populært og gennemgår nu en stilfuld opgradering. Forud for vintersæsonen 2026/27 får lejlighederne et nyt, moderne design i varme og indbydende nuancer. Samtidig åbner en ny restaurant, og både reception, lobby og poolbar får et løft med en mere tidssvarende og elegant atmosfære. Også poolområdet opdateres for at skabe en endnu mere indbydende ramme om afslappende dage i solen.

Poolområdet har et moderne udtryk og fungerer som et naturligt samlingspunkt i løbet af dagen. Her kan du tage en dukkert, slappe af i en liggestol og bestille en forfriskning i poolbaren. Restauranten serverer morgenmad og aftensmad inspireret af både det lokale og det internationale køkken.

I loungen er der en rolig atmosfære med dæmpet musik og aftenbar - et rart sted at slå sig ned for at læse, spille spil eller møde andre gæster. Indimellem arrangeres der også vinsmagning og forskellig slags underholdning.

Hotellets lyse lejligheder er funktionelt indrettede, og alle har køkkenniche, så du selv kan lave lidt mad. Vil du spise ude, ligger der både restauranter og barer lige i nærheden. Du har desuden kort gåafstand til Playa del Camisón. Her bor du komfortabelt med det hele tæt på og kan samtidig nyde det rolige tempo, der kendetegner LiveEz.

Vil du opleve mere af Tenerife i ferien, kan du tage med på en af Spies' interessante udflugter.

Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.

Gratis wi-fi
Wi-fi indgår overalt på hotellet. Internetforbindelsen varierer i hastighed.

Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Røgfrit
LiveEz Coral California er et røgfrit hotel, men der findes rygeområder på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også i lejlighederne og på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.

Sæson
I vintersæsonen er de fleste af hotellets gæster fra Skandinavien.

Øvrigt
Døgnåben reception. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out senest kl. 12 på hjemrejsedagen.
97 lejligheder (7 bygninger). Etager: 2 og 6 (hovedbygningen).
Bygget: 1984. Renoveret: 2012 (poolområdet og receptionen), 2023 (ny solterrasse på taget og alle lejligheder på nær badeværelserne) og 2026 (poolbar, reception og ny restaurant).
Aircondition: Ja.
Elevator: Ja, delvist (kun i hovedbygningen).
Parkering: ja, begrænset antal pladser.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

LiveEz Coral California tilbyder stilrene og rummelige lejligheder, der ligger i gåafstand til restauranter, barer, butikker, et apotek og flere strande.

Forud for vintersæsonen 2026/27 får lejlighederne et nyt, moderne design i varme og indbydende nuancer.

Du kan se lejlighedernes beliggenhed på hotelområdet her

1-værelses lejlighed

Stilrene lejligheder med kombineret soveværelse og opholdsstue.

2-værelses lejlighed

Stilrent indrettede lejligheder i neutrale farver med separat soveværelse og opholdsstue.

Priser og bestilling