Om hotellet
Teneguia er et enkelt lejlighedshotel beliggende i nærheden af både stranden, butikker og restauranter. Her kan du se frem til en afslappende ferie tæt på det lokale liv i Puerto de la Cruz. Hotellet tilbyder rummelige 2-værelses lejligheder med køkkenniche - perfekt, hvis du selv vil lave lidt mad i ferien.
Hver morgen serveres der en enkel buffet i hotellets morgenmadslokale. Vil du udforske omgivelserne, kan du tage med på en af Spies' udflugter eller tage rundt på Tenerife med lokalbus eller i lejebil. Får du lyst til en dukkert i havet, ligger hotellet ikke langt fra den populære lavastrand Playa Jardin. Fra hotellet er der cirka 1,5 km til Lago Martiánez - det berømte havbassinanlæg designet af kunstneren César Manrique – hvor der findes flere forskellige pools, solterrasser og restauranter med udsigt over Atlanterhavet.
I vintersæsonen 2026/2027 renoveres poolområdet, og hotellet har derfor ingen pool. I stedet tilbyder hotellet to entrébilletter pr. person pr. uge til havbassinanlægget Lago Martiánez. Arbejdet foregår i dagtimerne, ca. kl. 9–17, og medfører byggestøj og andre gener for hotellets gæster.
Øvrig information
- Bygget: 1974
- Renoveret: 2003 (2-værelses lejligheder superior)
- Bygninger: 1
- Etager: 13
- Værelser/lejligheder: 169
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.

























