Om hotellet
HM Alma de Bayahibe er et pænt All Inclusive-hotel, som er velegnet til dig, der gerne vil have en aktiv ferie. HM Alma de Bayahibe ligger uden for den lille ferieby Bayahibe og har et stort fokus på træning, aktiviteter og sociale arrangementer. Hotellet tilbyder alt fra motionsrum til holdtræning som yoga, crossfit, dans og jogging, og de fleste aktiviteter arrangerse udendørs i hotellets have. Har du mere lyst til at slappe af, er der på hotelområdet fire forskellige pools omgivet af liggestole og parasoller og med fin udsigt over havet. Kunne du tænke dig et dyp i havet, findes en lille badebro, og hotellet tilbyder også gratis transport til stranden flere gange dagligt.
Når sulten og tørsten melder sig, kan du besøge en af hotellets hyggelige restauranter og barer. I buffetrestauranten kan du selv sammensætte dine måltider til morgenmad, frokost og aftensmad, og mellem måltiderne serveres snacks og enkle retter i snackbaren og i hotellets foodtruck. Når dagen går på hæld, åbner hotellets a la carte-restauranter, som tilbyder et bredt udvalg af retter. Flere af restauranterne har også siddepladser udenfor - perfekt, hvis du vil nyde din mad i det lune vejr. Om aftenen tilbydes der levende musik, til solen går ned, og hotellet arrangerer også aftenshows med forskellige temaer.
HM Alma de Bayahibe tilbyder pæne dobbeltværelser og juniorsuiter, der ligger spredt i 5-etagers bygninger i hotellets have.
Hotellet har en aldergrænse på minimum 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 2017
- Renoveret: 2023 (værelser og juniorsuiter)
- Bygninger: 5
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 290
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Hæveautomat
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



