Impressive Punta Cana

  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Spaafdeling

Om hotellet

Impressive Punta Cana er et stort All Inclusive-hotel direkte på den bløde sandstrand Playa del Cortecito. Hotellet ligger uden for Punta Cana og er et godt valg, hvis du er på udkik efter en afslappende ferie i smukke omgivelser.

Hotelområdet er frodigt og omgivet af flotte palmer og hyggelige områder. Her...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool4 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant8 stk.
  • Bar5 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum700 m
  • Nærmeste strand/badested0 m

marts

26°
24°

april

27°
24°

maj

28°
25°

juni

29°
26°

juli

29°
26°

Om hotellet

Impressive Punta Cana er et stort All Inclusive-hotel direkte på den bløde sandstrand Playa del Cortecito. Hotellet ligger uden for Punta Cana og er et godt valg, hvis du er på udkik efter en afslappende ferie i smukke omgivelser.

Hotelområdet er frodigt og omgivet af flotte palmer og hyggelige områder. Her kan du nemt veksle mellem dovne dage ved poolen og dukkerter i det Caribiske Hav. Med flere poolområder at vælge i mellem, kan du nemt finde din yndlingsplads, uanset om du vil læse i skyggen eller nyde solen. Stranden ligger lige ved siden af og indbyder til lange gåture, badning og afslapning.

På hotelområdet findes et stort udvalg af barer og restauranter, og du vælger selv, om du vil sammensætte dit måltid fra buffeten eller bestille retter fra menuen. Restauranterne tilbyder forskellige køkkener og temaer, blandt andet italiensk, mexicansk og japansk. Du kan altid finde noget, der passer til dit humør, uanset om du vil tage dig god tid til at spise eller have noget hurtigt mellem aktiviteterne. Der ligger barer tæt på poolen og stranden, og på hotelområdet findes også en hyggelig café, der serverer kaffe og et udvalg af bagværk.

Vil du være aktiv, er der et varieret udbud på Impressive Punta Cana. Du kan træne på egen hånd i motionsrummet, deltage i holdtræning eller prøve aktiviteter som volleyball, minigolf og vandsport. Spaafdelingen giver en rolig pause med sauna, hamam og forskellige behandlinger. For hotellets yngre gæster findes en international børneklub med leg, kreative aktiviteter og Mini Disco.

Impressive Punta Cana tilbyder pæne værelser med balkon eller terrasse. Hvis du vil bo ekstra godt i ferien, anbefaler vi et værelse med havudsigt.

Øvrig information

  • Bygget: 1995
  • Renoveret: 2016
  • Bygninger: 12
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 654
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Minimarked
  • Concierge-service
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Hæveautomat
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Rummelige, hyggelige værelser (32-39 m²).

Tre værelsestyper:
Dobbeltværelse mod omgivelserne til 1-3 personer
Dobbeltværelse mod poolområdet til 1-3 personer
Dobbeltværelse med havudsigt til 1-3 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Pudemenu
  • TV
  • Roomservice
  • Klinker
  • Forbindelsesdør i nogle værelser/lejligheder
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Ekstra opredninger

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få sat en ekstra seng ind på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Impressive Punta Cana har et stort og varieret udvalg af restauranter og barer, der passer til alle smagsløg. Her kan du nyde generøse buffeter med både lokale og internationale retter fra tidlig morgen til sen aften, og i a la carte-restauranterne tilbydes alt fra mexicanske, italienske og japanske specialiteter til spanske tapas og grillet kød og fisk. Når du har lyst til noget enklere, findes der også snacks, pizza og klassiske favoritte

Hotellets mange barer indbyder til både afslapning og samvær. Du kan starte dagen med en kaffe, nyde en kølig drink ved poolen eller stranden og afslutte aftenen med noget godt i glasset i en bar med mere livlig atmosfære.

  • Amber Lobby Bar fra morgen til sen aften
  • Tourmaline Beach Bar fra morgen til sen aften
  • Turquoise Swim Up Bar fra morgen til aften
  • Òpalo Disco Bar om aftenen
  • Ágata Theater Bar om aftenen
  • Buffetrestaurant Open Sea med lokale og internationale retter til morgenmad, frokost og aftensmad
  • A la carte-restaurant Alebrije med mexikanske retter til frokost og aftensmad
  • A la carte-restaurant On the Grill med grillet kød og fisk med morgenmad og frokost fra buffet samt aftensmad fra menu.
  • A la carte-restaurant Yakimeshi med japanske retter til aftensmad
  • A la carte-restaurant Villa Magna med italienske retter til aftensmad
  • A la carte-restaurant Tapas med spanske retter til aftensmad
  • A la carte-restaurant The Snack Time Pizza med pizza, burger og pølser om eftermiddagen og aftenen
  • A la carte-restaurant Arena Sports Bar med enkle retter om aftenen
  • Cafeteria Palm Coffee fra tidlig morgen til sen aften
  • Bordbestilling kræves i a la carte-restauranterne
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten Open Sea
  • Morgenmad og frokost fra buffet i a la carte-restauranten On the Grill
  • Pizzam burgere og pølser i a la carte-restauranten The Snack Time Pizza
  • Syv valgfrie aftensmåltider om ugen i hotellets a la carte-restauranter. Bordbestilling nødvendig
  • Vand, sodavand og lokal øl og vin til frokost og middag
  • Vand, sodavand og lokal og international øl, vin og spiritus i barerne

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du den tilgængelighedsinformation, vi har fået fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen information, har vi endnu ikke modtaget nogen oplysninger. Du kan finde tips om handicapvenlig ferie og se vores anbefalede hoteller på denne side.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Rampe
Tilgængelighed ved reception/lobby
Rampe
Tilgængelighed ved poolområde
Rampe
Tilgængelighed ved restaurant
Rampe
Tilgængelighed ved spaafdeling
Rampe
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Rampe
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Ja
Trappe eller trappetrin ned i pool
Ja, med gelænder
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Ja, med gelænder
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Ja
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Ja

Pool og strand

Ved hotellets indbydende poolområder er der masser af plads og pools til både afslapning og aktivitet. Poolområderne er omgivet af liggestole, parasoller og frodige haver, og lige ved siden af ligger den lange strand med blødt sand og klart vand, hvor du kan nyde livet i solen og tage skønne dukkerter i Det Caribiske Hav.

  • Pool Central 1643 m²
  • Pool Premium 645 m²
  • Pool Relax 571 m²
  • Pool Grill 403 m²
  • Boblebad
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Balisenge på hotellets strand mod betaling
  • Poolhåndklæder
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder
  • Rampe eller skrånende bund ned i pool med gelænder

Strande

Strandene i Punta Cana minder om noget, der er taget ud af en film – der er ikke sparet på effekterne. Fra nord til syd venter der en ca. 50 kilometer mere eller mindre ubrudt strækning med sand med Det Caribiske Hav på den ene side og hotellernes strandklubber eller pools på den anden side. For til forskel fra mange andre feriesteder er der ikke meget andet langs strandene end netop hoteller, og visse steder er der ikke engang hoteller.

Mellem hotellerne ligger der mere eller mindre ubrudte strækninger med marker. Hvor der i Thailand eller på Mallorca ville være fyldt med små lokale forretningsdrivende med små frugtboder, restauranter eller andet, er det i Punta Cana enten eller. Enten er der hoteller, eller også er der ingenting. Det er dog ikke noget, der på nogen måde gør strandene ringere. De fleste bader neden for deres hotel og har her adgang til alle bekvemmeligheder, man kan ønske sig og ofte med en pool, som ligger blot nogle skridt fra stranden og i tilknytning til den en restaurant eller bar, så man kan blive på stranden hele dagen uden at mangle noget.

De forskellige strande

Fra nord til syd har de forskellige afsnit af stranden forskellige navne: Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, El Cortecito, Bavaro, Cabeza de Toro og Punta Cana. Grænserne mellem strandene er utydelige, og de har det tilfælles, at de har finkornet sand og ikke er specielt lavvandede. Neden for hotellerne er der altid liggestole og parasoller til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der siger noget, hvis du slår dig ned neden for et andet hotel, end det du bor på. Men du kan jo ikke benytte faciliteterne her, så det er bedre at holde sig til stranden ved dit eget hotel. Næsten alle de resorts, som ligger ved stranden, har deres egne centre med vandsportsaktiviteter. Har du valgt et hotel med All Inclusive, indgår der ofte kajak, windsurfing, dykning og lån af snorkeludstyr. Hvis dette ikke indgår på netop dit hotel, kan du altid leje udstyr i et nærliggende hotels vandsportscenter.

Uvero Alto

Uvero Alto er den nordligste af Punta Canas strande med fint lyst sand. Stranden ligger i et ubebygget område med færre hoteller og visse steder er stranden relativt uberørt og mere frodig og karismatisk. Eftersom stranden ligger i den nordlige del af Punta Cana, er her også flere bølger og stærkere undestrøm i vandet. På grund af understrøm og bølger er denne strand derfor ikke velegnet til børn.

Macao Beach

Macaostranden ligger ca. 20 minutters kørsel fra stranden Bávaro. Du skal tage hertil, hvis du har lyst til at surfe. Surfingen her er dog ikke exceptionel. Er du på udkig efter mere udfordring, anbefaler vi øens nordkyst, hvor bølgerne er større og vinden mere gunstig. Macao-stranden er bred, op til 100 meter visse steder, med samme fine gyldne sand som på resten af strandene. I den sydlige ende er den afgrænset af klipper, som tilbyder snorkelmuligheder. Her er også et par lokale restauranter, som serverer frisk fisk og kolde drikkevarer.

Arena Gorda

Arena Gorda er et langt stykke strand, som strækker sig hele vejen ned til El Cortecito. Her dominerer de store hoteller med ubebyggede marker indimellem. Stranden er beskyttet af et rev, hvorpå man kan se vraget af skibet Astron, som stødte på grund her i 1978 på vej til Cuba. Det gør på ingen måde stranden dårligere. Neden for hotellerne er der rent og pænt med liggestole under palmerne i det gyldne sand. Stranden er ikke specielt lavvandet og har den typiske tærskel nogle meter fra vandkanten, hvor vandet pludselig går fra at være knædybt til at gå til taljen.

El Cortecito

El Cortecito er nok en af kystens mere intime strande. Cortecitos såkaldte håndværkerlandsby går hele vejen ned til stranden og giver en let bohemeagtig fornemmelse til forskel fra strandene neden for hotellerne, som nok er velplejede men også en smule sterile. Cortecito er blot et smalt stykke strand men fin at kombinere med lidt lokal shopping og måske en lige så lokal frokost. Her findes også nogle beach clubs med bekvemme liggestole, god mad og kølige drikkevarer.

Bavaró - en ægte paradisstrand

Playa Bávaro er en af de bedre strande i Punta Cana. Ud for stranden ligger der et koralrev, som beskytter mod de højeste bølger. Havet er derfor lidt roligere ved denne strand. Bávaro-stranden er lidt smallere med palmer, som vokser næsten helt ned til vandet og en del lidt mindre hoteller, som også går meget langt ned mod stranden. Det giver en mere hyggelig atmosfære end længere nordpå. Her findes der også flere arrangører af forskellige typer af vandsportsaktiviteter såsom havspa, dykning etc., så der kan blive ret livligt på stranden.

Playa Limón

Ca. 25 kilometer nord for Punta Cana og Bávaro ligger der en fantastisk lille isoleret strand på tre kilometer, som hedder Playa Limón. Vejen dertil er meget smuk, da man kører gennem et fint bjerglandskab. Ved Playa Limón finder du også Laguna Limón, som er kendt, fordi man kan kigge på de mange fugle.

Cap Cana

Cap Cana er et stort, eksklusivt resort, der ligger på østkysten, hvor Atlanterhavet og Det Caribiske Hav mødes. Hele området er indhegnet, og for at komme ind skal man have et dagspas til cirka 1200 DOP/ person (All Inclusive indgår ikke i prisen).

Juanillo Beach

I Sanctuary Cap Cana-området ligger Juanillo Beach, som regnes for en af de flotteste strande i Punta Cana-området. Her er turkisblåt vand og roligere bølger, hvilket gør stranden børnevenlig. I forbindelse med stranden ligger nogle hoteller, men også en offentlig strandbar/klub, som tilbyder gratis liggestole ved køb af mad eller drikkevarer.

Api Beach

Api Beach ligger i en lille bugt i Sanctuary Cap Cana-området og er en mere afsondret, eksklusiv og stille strand. Her er sandet hvidt og vandet roligt, og i nærheden af strandhuset er der liggestole, man kan leje og en pool.

Træning og aktiviteter

På Impressive Punta Cana findes der gode muligheder for både træning og sjove aktiviteter i ferien. Her findes alt fra motionsrum, yoga, holdtræning og vandgymnastik til volleyball og minigolf, billard og bordtennis. På hotellet findes der også et bredt udvalg af ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter til dig, der vil være aktiv i vandet. For ekstra afslapning kan du besøge hotellets spaafdeling med blandt andet sauna og forskellige behandlinger. Som prikken over i'et bydes der også på underholdning om aftenen.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Yoga
  • Yogamåtter (begrænset antal)
  • Holdtræning
  • Minigolf
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Billard
  • Vandsport (ikke motoriserede)
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning
  • Natklub om natten

Børn og unge

Hotellets internationale børneklub har engelsktalende personale og sjove og varierede aktiviteter for børn i alderen 4-12 år. Her kan børnene lege, være kreative og møde nye venner fra forskellige dele af verden - og selvfølgelig danse løs til Mini Disco.

  • International børneklub
  • Mini Disco
  • Legeplads
  • Legerum
  • Spilleværelse

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle inden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 700 m Cortecito
  • Hovedcentrum: 7,1 km Downtown Punta Cana
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Playa del Cortecito
  • Golfbane: 2,7 km Cocotal Golf & Country Club
  • Lufthavn: 20 km Punta Cana

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling