Riu Palace Bavaro er et dejligt All Inclusive-hotel beliggende ud til den kridhvide stand Playa Arena Gorda. Hotellet ligger i en frodig have med vajende
palmer uden for Punta Cana, og du bor komfortabelt i enten en juniorsuite eller suite. Riu Palace Bavaro har flere restauranter med både buffet- og a la carte-retter fra alle verdenshjørner
, og her findes også flere barer. Hotellet har et indbydende poolområde med liggestole og parasoller, og vil du bade i havet, har hotellet også en privat del af stranden. Riu Resort har desuden et vandland, Splash Water World, med børnepool og vandrutsjebaner.
Riu Palace Bavaro tilbyder aktiviteter for hele familien. På hotelområdet findes et motionsrum, og ved stranden kan du prøve vandsport som kajak, sejlads og snorkling. Hotellet har også en spaafdeling med massage- og skønhedsbehandlinger, og til de yngste gæster findes en international børneklub. Både i dagtimerne og om aftenen byder hotellets personale på underholdning og shows, og hotellets gæster har også gratis adgang til natklubben Pacha, der ligger cirka 150 meter væk.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Bryllup på hotellet

Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Læs mere på:
www.riu.com/en/weddings/

Øvrigt

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 2010/11
13 bygning/er
3 etage/r
610 værelser/lejligheder
Elevator i hovedbygningen
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat

Safe Travel

Driften af hotellerne samt visse faciliteter kan være tilpasset gældende COVID-19-restriktioner. Tilpasningen sker på baggrund af instrukser fra de lokale myndigheder og for at gøre dit ophold på hotellet så trygt som muligt. Dette kan for eksempel betyde, at buffetmåltider i stedet serveres som tallerkenanretninger eller retter fra menu, og at faciliteter som pool, spaafdeling, spabehandlinger, motionsrum, børneklub, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede eller lukkede i visse tidsrum.

Den officielle klassificering mangler
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • International børneklub
  • Miljøcertificeret
4,0
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    4 stk.
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    6 stk.
  • Bar
    7 stk.
  • Wi-fi
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Minimarked
    Ja
  • Rengøring pr. uge
    7
  • Nærmeste centrum
    150 m
  • Hovedcentrum
    25 km
  • Nærmeste strand/badested
    0-300 m
  • Vandrutsjebane
    Nej
Sådan bor du
Moderne indrettede juniorsuiter og suiter.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte i loftet
  • Balkon eller terrasse
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Separat opholdsdel
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Juniorsuite mod haven

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 41
  • Ligger i villaerne
  • Mod haven
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser (2 stk.)
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Badekåber

Juniorsuite mod poolområdet

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 41
  • Ligger i villaerne
  • Mod poolområdet
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser (2 stk.)
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Badekåber

Suite med boblebad

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 64
  • Ligger i hovedbygningen
  • Mod omgivelserne
  • Dobbeltseng kingsize
  • Boblebad på terrassen

Juniorsuite superior

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 41
  • Ligger i hovedbygningen
  • Mod omgivelserne
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser (2 stk.)
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser

Juniorsuite

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 41
  • Ligger i hovedbygningen
  • Mod omgivelserne
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser (2 stk.)
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
Mad og drikke
Riu Palace Bavaro har flere restauranter med blandt andet italienske og japanske retter fra menu samt internationale og lokale retter fra buffet. Hotellet har også flere barer, der har åbent døgnet rundt.
  • Lobbybar kl. 10-24
  • Loungebar kl. 18-24
  • Bar kl. 18-24
  • Døgnåben sportsbar
  • Swim up-poolbar kl. 10-18
  • Swim up-poolbar kl. 10-18 forbeholdt gæster i villaerne
  • Poolbar kl. 10-18 forbeholdt gæster i villaerne
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-11, frokost kl. 13-15 og aftensmad kl. 18.30-22
  • A la carte-restaurant med fusionsretter til aftensmad fra kl. 18.30
  • A la carte-restaurant med japanske retter til aftensmad fra kl. 18.30
  • A la carte-restaurant med italienske retter til aftensmad fra kl. 18.30
  • Kombineret buffet- og a la carte-restaurant med frokostbuffet kl. 12-18 og aftensmad fra menu fra kl. 18.30
  • A la carte-restaurant med forskellige temamiddage fra kl. 18.30
  • Cafeteria med bagværk og is kl. 10-18
  • Pæn påklædning (lange ærmer i buffetrestauranten samt lange bukser og lange ærmer i a la carte-restauranterne)
  • Højstole til børn

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Udvalgte restauranter og barer på Riu Palace Punta Cana, Riu Bambu og Riu Naiboa

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i hotellets buffetrestaurant
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt lokal øl, vin og spiritus i en af hotellets barer
  • Syv valgfrie middage pr. uge i hotellets fire a la carte-restauranter og den kombinerede buffet- og a la carte-restaurant
  • Snacks i sportsbaren døgnet rundt
  • Entré til vandlandet på Punta Cana Riu Resort
  • Roomservice døgnet rundt
  • Entré til natklubben Pacha på Caribbean Street (drikkevarer indgår ikke)
Hotellet kan uden varsel ændre på indhold og tider i måltidspakkerne. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten til hotellet.
Pool og strand
Skønt poolområde med flere pools og boblebade.

På Punta Cana Riu Resort findes vandlandet Splash Water World med børnepool og vandrutsjebaner. Anbefalet alder for vandlandet er 12 år, og man skal være mindst 120 cm høj for at benytte vandrutsjebanerne.
  • Pool 870 m²
  • Pool 150 m² med integreret boblebad og swim up-bar
  • Pool 395 m² med integreret boblebad og swim up-bar (forbeholdt gæster i villaerne)
  • Pool 400 m² (forbeholdt gæster i villaerne)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Vandlandet Water Splash World med seks vandrutsjebaner på Punta Cana Riu Resort
Strandene i Punta Cana minder om noget, der er taget ud af en film – der er ikke sparet på effekterne. Fra nord til syd venter der en ca. 50 kilometer mere eller mindre ubrudt strækning med sand med Det Caribiske Hav på den ene side og hotellernes strandklubber eller pools på den anden side. For til forskel fra mange andre feriesteder er der ikke meget andet langs strandene end netop hoteller, og visse steder er der ikke engang hoteller.

Mellem hotellerne ligger der mere eller mindre ubrudte strækninger med marker. Hvor der i Thailand eller på Mallorca ville være fyldt med små lokale forretningsdrivende med små frugtboder, restauranter eller andet, er det i Punta Cana enten eller. Enten er der hoteller, eller også er der ingenting. Det er dog ikke noget, der på nogen måde gør strandene ringere. De fleste bader neden for deres hotel og har her adgang til alle bekvemmeligheder, man kan ønske sig og ofte med en pool, som ligger blot nogle skridt fra stranden og i tilknytning til den en restaurant eller bar, så man kan blive på stranden hele dagen uden at mangle noget.

De forskellige strande

Fra nord til syd har de forskellige afsnit af stranden forskellige navne: Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, El Cortecito, Bavaro, Cabeza de Toro og Punta Cana. Grænserne mellem strandene er utydelige, og de har det tilfælles, at de har finkornet sand og ikke er specielt lavvandede. Neden for hotellerne er der altid liggestole og parasoller til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der siger noget, hvis du slår dig ned neden for et andet hotel, end det du bor på. Men du kan jo ikke benytte faciliteterne her, så det er bedre at holde sig til stranden ved dit eget hotel. Næsten alle de resorts, som ligger ved stranden, har deres egne centre med vandsportsaktiviteter. Har du valgt et hotel med All Inclusive, indgår der ofte kajak, windsurfing, dykning og lån af snorkeludstyr. Hvis dette ikke indgår på netop dit hotel, kan du altid leje udstyr i et nærliggende hotels vandsportscenter.

Uvero Alto

Uvero Alto er den nordligste af Punta Canas strande med fint lyst sand. Endnu er her ret ubebygget, men flere hoteller åbner inden for den nærmeste tid.

Macao Beach

Macaostranden ligger ca. 20 minutters kørsel fra stranden Bávaro. Du skal tage hertil, hvis du har lyst til at surfe. Surfingen her er dog ikke exceptionel. Er du på udkig efter mere udfordring, anbefaler vi øens nordkyst, hvor bølgerne er større og vinden mere gunstig. Macao-stranden er bred, op til 100 meter visse steder, med samme fine gyldne sand som på resten af strandene. I den sydlige ende er den afgrænset af klipper, som tilbyder snorkelmuligheder. Her er også et par lokale restauranter, som serverer frisk fisk og kolde drikkevarer.

Arena Gorda

Arena Gorda er et langt stykke strand, som strækker sig hele vejen ned til El Cortecito. Her dominerer de store hoteller med ubebyggede marker indimellem. Stranden er beskyttet af et rev, hvorpå man kan se vraget af skibet Astron, som stødte på grund her i 1978 på vej til Cuba. Det gør på ingen måde stranden dårligere. Neden for hotellerne er der rent og pænt med liggestole under palmerne i det gyldne sand. Stranden er ikke specielt lavvandet og har den typiske tærskel nogle meter fra vandkanten, hvor vandet pludselig går fra at være knædybt til at gå til taljen.

El Cortecito

El Cortecito er nok en af kystens mere intime strande. Cortecitos såkaldte håndværkerlandsby går hele vejen ned til stranden og giver en let bohemeagtig fornemmelse til forskel fra strandene neden for hotellerne, som nok er velplejede men også en smule sterile. Cortecito er blot et smalt stykke strand men fin at kombinere med lidt lokal shopping og måske en lige så lokal frokost. Her findes også nogle beach clubs med bekvemme liggestole, god mad og kølige drikkevarer.

Bavaró - en ægte paradisstrand

Playa Bávaro er en af de bedre strande i Punta Cana. Ud for stranden ligger der et koralrev, som beskytter mod de højeste bølger. Havet er derfor lidt roligere ved denne strand. Bávaro-stranden er lidt smallere med palmer, som vokser næsten helt ned til vandet og en del lidt mindre hoteller, som også går meget langt ned mod stranden. Det giver en mere hyggelig atmosfære end længere nordpå. Her findes der også flere arrangører af forskellige typer af vandsportsaktiviteter såsom havspa, dykning etc., så der kan blive ret livligt på stranden.

Playa Limón

Ca. 25 kilometer nord for Punta Cana og Bávaro ligger der en fantastisk lille isoleret strand på tre kilometer, som hedder Playa Limón. Vejen dertil er meget smuk, da man kører gennem et fint bjerglandskab. Ved Playa Limón finder du også Laguna Limón, som er kendt, fordi man kan kigge på de mange fugle.

Punta Cana

I Punta Cana i nærheden af lufthavnen ligger der flere kendte strande og områder som Juanillo og Playa Blanca. Juanillo er en herlig sandstrand med masser af plads, og faciliteterne her af et pænt højt niveau. I nærheden ligger Sanctuary Cap Cana, hvor man kan købe et halvdagskort og få adgang til deres All Inclusive-koncept. Vil du være mere aktiv, skal du tage til Playa Blanca, hvor du både kan kitesurfe og prøve SUP-surfing, hvor man står på brættet og padler frem.
Træning og aktiviteter
Hotellet tilbyder flere muligheder for en aktiv ferie. På stranden findes et vandsportscenter, hvor du blandt andet kan sejle, ro i kajak, tage en tur på vandcykel og snorkle. Hotellet har også et motionsrum samt en spaafdeling med dampbad. På resortet findes desuden fire tennisbaner.

For at udøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, kajak og katamaran kræver hotellet, at du tager undervisningstimer. Undervisningen er mod betaling.

Både i dagtimerne og om aftenen byder hotellets personale på shows og underholdning. Hotellets gæster har også gratis adgang til natklubben Pacha, der ligger cirka 150 meter væk.
  • Motionsrum (aldersgrænse 18 år, træningssko påkrævet)
  • Spaafdeling mod betaling (aldersgrænse 18 år)
  • Spabehandlinger mod betaling (aldersgrænse 18 år)
  • Dampbad mod betaling (aldersgrænse 18 år)
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning
Børn og unge
Riu Palace Bavaro har en international børneklub med engelsktalende personale for børn i alderen 4-12 år.
  • International børneklub
  • Legeplads
Beliggenhed og transfer
Strand- og ferieområde. Store afstande samt trapper og niveauforskelle på hotelområdet. Hotellet består af en hovedbygning og flere mindre villaer, der ligger spredt på hotelområdet. Afstanden fra hovedbygningen til værelserne er 50-300 meter. Bagagetransport findes.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 150 m Caribbean Street
  • Hovedcentrum: 25 km Punta Cana
  • Nærmeste strand/badested: 0-300 m Playa Arena Gorda
  • Nærmeste lufthavn: 25 km Punta Cana
Playa de Arena Gorda
Punta Cana
+1 809 221 2290
palace.bavaro@riu.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Punta Cana. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen til dit hotel er fra 35 minutter til 1 time og 20 minutter (18-25 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.