Om hotellet
Marriott Resort Palm Jumeirah, Dubai er et førsteklasses hotel, der ligger direkte ved den trendy Palm West Beach på den ikoniske palme i Jumeirah Beach. Lige uden for hotellet venter strandpromenaden, som er omgivet af restauranter og caféer. På hotellets private strand, der ligger i forbindelse med strandpromenaden, kan du slappe af i solen, tage en herlig dukkert og prøve forskellige vandsportsaktiviteter.
På hotellet er der et luftigt og lækkert poolområde, hvor du kan slappe af i en liggestol med noget godt i glasset fra poolbaren, mens du nyder den herlige udsigt. Hvis du vil tage en pause fra solen og være aktiv, tilbyder hotellet både holdtræning, motionsrum og en multi court, hvor du kan spille både fodbold og volleyball. I hotellets spaafdeling kan du forkæle dig selv med en tur i sauna og afslappende spabehandlinger. Børnene kan hygge sig på legepladsen og i hotellets internationale børneklub, hvor der arrangeres lege og aktiviteter.
Mad og drikke er en vigtig del af ferien, og på Marriott Resort Palm Jumeirah, Dubai findes der et stort udvalg af restauranter og barer, hvor du kan vælge mellem nogle af verdens mest populære køkkener og smagsoplevelser. Uanset, om du selv vil sammensætte dit måltid fra en af de omfattende buffeter, eller bestille din mad fra menukortet, er der noget for enhver smag.
Marriott Resort Palm Jumeirah, Dubai tilbyder flot designede værelser i lyse farver med indretningsdetaljer i blåt og plads til op til seks personer. Bestiller du værelsestypen dobbeltværelse Club M Room, får du en ekstra bekvem ferie med ekstra faciliteter, der er unikke for Club M-gæster.
Øvrig information
Ved ankomsten trækker hotellet et mindre beløb i depositum for at dække eventuelle ekstra omkostninger eller skader.
- Bygget: 2022
- Bygninger: 1
- Etager: 14
- Værelser/lejligheder: 602
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Concierge-service
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en turistskat på overnatninger i Dubai. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves der derfor en ekstra afgift på ca. 10-20 AED pr. værelse pr. nat. I en 2-værelses lejlighed betales der altså skat for hvert enkelt værelse. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen.
Hotellets officielle klassificering er 5.



