Om hotellet
Sofitel Dubai Jumeirah Beach Hotel er et elegant luksushotel for den kræsne gæst. Her bor du direkte ved strandpromenaden i Jumeirah Beach med gåafstand til Dubai Marina Mall, hvor du finder et væld af butikker, restauranter og en biograf.
På hotellet er der en skøn infinitypool med flot udsigt mod havet. Her kan du koble af efter en lang dags shopping og tage en forfriskende dukkert. Hvis du hellere vil bade i bølgen blå, ligger stranden en kort gåtur fra hotellet.
I hotellets moderne a la carte-restaurant kan du nyde velsmagende retter fra Middelhavet og det franske køkken til morgenmad, frokost og aftensmad. I buffetrestauranten kan du selv håndplukke dine favoritter blandt det generøse udbud af internationale retter. Her er noget for enhver smag, inklusiv en stor dessertbuffet. Har du lyst til noget let at spise, kan du besøge poolbaren.
Hvis du gerne vil træne i din ferie, har hotellet et dejligt motionsrum med udsigt mod omgivelserne. Hvis du i stedet trænger til forkælelse ud over det sædvanlige, kan vi anbefale et besøg i hotellets spaafdeling, hvor du kan vælge mellem forskellige behandlinger og gå i sauna.
Sofitel Dubai Jumeirah Beach Hotel tilbyder flot indrettede værelser i lyse farver med detaljer i mørkt træ.
Øvrig information
- Bygget: 2009
- Bygninger: 1
- Etager: 32
- Værelser/lejligheder: 443
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en turistskat på overnatninger i Dubai. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves der derfor en ekstra afgift på ca. 10-20 AED pr. værelse pr. nat. I en 2-værelses lejlighed betales der altså skat for hvert enkelt værelse. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen.
Den officielle klassificering mangler



