Om hotellet
Sofitel Al Hamra Beach Resort er et elegant og moderne hotel med perfekt beliggenhed direkte på stranden. Hotellet, som ligger i Al Hamra Village i Ras Al Khaimah, tilbyder en ferie af høj klasse med alle de bekvemmeligheder, du kan ønske dig for et komfortabelt ophold. I området findes der også en hel del restauranter, og hvis du gerne vil shoppe, ligger Al Hamra Mall lidt over en kilometer fra hotellet, For et større udvalg af shopping kan du tage på en dagsudflugt til Downtown Dubai.
Hotellets store og lækre poolområde på 6000 m² omfatter flere pools, der passer til både voksne og børn. Her kan du tage forfriskende bade, slappe af i en liggestol og nippe til en forfriskende drik fra poolbaren. Foretrækker du at bade i havet, har hotellet en privat strand med balisenge, liggestole, parasoller og en bar.
Sofitel Al Hamra Beach Resort har tre restauranter, hvor du kan nyde generøse buffeter og delikate retter fra menukortet. I a la carte-restauranten Reunion kan du bestille veltilberedte retter fra det sydlige Frankrig akkompagneret af gode vine.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra i ferien, kan du besøge hotellets lækre spaafdeling, som tilbyder skønne spabehandlinger for hele kroppen. Her kan du også gå i sauna. Hvis du gerne vil træne, har hotellet et motionsrum. Skulle du have lyst til at spille golf i ferien, ligger Al Hamra Golf Club en kort gåtur fra hotellet. Til børnene er der en børne- og ungdomsklub.
Sofitel Al Hamra Beach Resort tilbyder lyse og harmonisk indrettede værelser med godt lysindfald og balkon eller terrasse. Hvis du gerne vil se havet fra din balkon eller terrasse, kan du bestille et værelse med havudsigt.
Øvrig information
Ved ankomsten til hotellet trækkes et depositum på 500 AED til at dække eventuelle ekstra omkostninger eller skader.
- Bygget: 1996
- Renoveret: 2024
- Bygninger: 30
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 292
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Concierge-service
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en turistskat på overnatninger i Ras al Khaimah. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift på ca. 10-20 AED pr. værelse og nat. I en 2-værelses lejlighed betales der altså skat for hvert enkelt værelse. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen
Hotellets officielle klassificering er 5.



