Om hotellet
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah er et lækkert førsteklasseshotel beliggende omgivet af grøn beplantning og palmer lige ud til stranden i Ras Al Khaimah, med smuk udsigt over havet og mesterskabsbanen Al Hamra Golf Club.
Hotellet byder på rummelige poolområder med liggestole, balisenge og parasoller, og får du lyst til sand mellem tæerne, har hotellet også en privat strand med liggestole, balisenge og parasoller.
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah har et stort udbud af restauranter med servering af veltilberedt mad i både lyse og luftige lokaler og i mere intime, hyggelige omgivelser. Du kan vælge at spise fra overdådige buffeter eller førsteklasses menukort til både morgenmad, frokost og aftensmad.
I hotellets spaafdeling hersker der fred og ro, og her kan du forkæle dig selv lidt ekstra med en velgørende behandling i lækre omgivelser. Vil du træne i ferien, har hotellet også et motionsrum og tilbyder desuden tennis og holdtræning. Til de yngste gæster findes både et legeværelse, en international børneklub og en legeplads.
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah tilbyder store og rummelige værelser indrettet med luksuriøst design. Flere af hotellets værelsestyper har balkon, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et dobbeltværelse eller familieværelse premier.
Øvrig information
- Bygget: 2013
- Bygninger: 2
- Etager: 22
- Værelser/lejligheder: 346
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en turistskat på overnatninger i Ras al Khaimah. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift på ca. 10-20 AED pr. værelse og nat. I en 2-værelses lejlighed betales der altså skat for hvert enkelt værelse. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen
Hotellets officielle klassificering er 5.



