Om hotellet
Hotel Lorette - Astotel er et pænt og populært hotel beliggende i bydelen Montmartre, i gåafstand til Sacré-Cœur og Moulin Rouge. Hotellet er også et godt udgangspunkt for at udforske andre af Paris' kendte seværdigheder samt stormagasinet Galeries Lafayette. Der findes en metrostation cirka 50 meter fra Hotel Lorette – Astotel, og lige uden for hotellet løber gaden Notre Dame de Lorette, hvor restauranterne ligger som perler på en snor.
Hotellet har et indbydende og rustikt indrettet morgenmadslokale, hvor du kan få en god start på dagen med morgenmad, før du begiver dig ud for at kigge på byen. Hotellet har også en bar.
Hotel Lorette – Astotel tilbyder moderne indrettede enkelt- og dobbeltværelser i lyse farver med mørke gulve. Hotellet er velegnet til dig, der gerne vil bo komfortabelt, og som foretrækker en god beliggenhed frem for et bredt udbud af faciliteter.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1900
- Renoveret: 2004
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 84
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Paris, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De franske myndigheder opkræver turistskat på overnatninger i Paris. På alle hoteller og lejlighedshoteller - med undtagelse af hoteller, der ejes af Disneyland® og har et registreret varemærkesymbol i navnet - skal der derfor betales en ekstra afgift. Børn under 12 år betaler ikke turistskat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved afrejsen.
Pris pr. person og nat:
2-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 3,25 EUR pr. person/nat
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 5,20 EUR pr. person/nat
4-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 8,13 EUR pr. person/nat
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 10,73 EUR pr. person/nat
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 3.



