Billede af et poolområde med græsplæne, palmer, liggestole og udsigt til havet. (AI-genereret tekst)
velegnet til voksne

African Princess Beach Hotel

  • Aldersgrænse 12 år
  • Ligger på stranden
  • Værelser med direkte pooladgang

Om hotellet

På det moderne indrettede African Princess Beach Hotel bor du med havet og stranden som nærmeste nabo. Her kan du tilbringe dagene ved det hyggelige poolområde, og skal det være ekstra luksuriøst, bestiller du et værelse med direkte adgang til en af de svalende pools. På hotellet har du også adgang til...
  • Aldersgrænse 12 år
  • Ligger på stranden
  • Værelser med direkte pooladgang
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum100 m
  • Nærmeste strand/badested0 m
Liggestole ved en pool med parasoller og udsigt over havet. (AI-genereret tekst)
En bartender står bag en bardisk med flettede lamper hængende over. (AI-genereret tekst)
Hotelværelse med dobbeltseng, gule og brune puder, træmønstret sengegærde og altan med udsigt over poolen. (AI-genereret tekst)

august

29°
25°

september

29°
25°

oktober

30°
26°

november

31°
25°

december

31°
22°

Om hotellet

På det moderne indrettede African Princess Beach Hotel bor du med havet og stranden som nærmeste nabo. Her kan du tilbringe dagene ved det hyggelige poolområde, og skal det være ekstra luksuriøst, bestiller du et værelse med direkte adgang til en af de svalende pools. På hotellet har du også adgang til forskellige sportsaktiviteter, en lille skønhedssalon, restaurant og bar. African Princess Beach Hotel ligger i området Kotu, hvor der er restauranter og barer, og i Senegambia-området ca. 2 km væk er der et større udbud af forlystelser.

Hotellet har en aldersgrænse på 12 år.

Øvrig information

  • Bygget: 2018
  • Bygninger: 9
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 141
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale i Gambia, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pænt og moderne indrettede værelser.

To værelsestyper:
Dobbeltværelse med balkon (35 m²) til 2 personer
Dobbeltværelse med direkte pooladgang (35 m²) til 2 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • TV med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Køleskab
  • Elkedel
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellet har en buffetrestaurant og en bar.

  • Kombineret bar/poolbar fra tidlig morgen til sen aften
  • Buffetrestaurant med temaaftener og forskellige specialer. Morgenmad, frokost og aftensmad

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (enkel morgen- og aftenbuffet)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Pool og strand

Hotellet har et pænt og grønt poolområde med to pools, hvoraf den ene snor sig mellem bygningerne og deler sig i flere mindre dele.

  • Pool 80 m2
  • Pool (snor sig og deler sig i flere mindre dele)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder

Strande

Strandene er flere kilometer lange og 20 til 50 meter brede, alt afhængigt af høj- og lavvande. Strandene har fint sand og er ikke specielt lavvandede. På Atlanterhavssiden kan bølgerne være store, og understrømme kan forekomme. Hvis du vil besøge en anden strand end den nærmest hotellet, er det nemmest at tage en taxi eller jeep. De fleste hoteller har private strande, og lige uden for de populære hotelområder finder du en række mere eller mindre folketomme strande, som er adskillige kilometer lange. I modsætning til hvad mange tror eller måske tidligere har oplevet, så kan man sagtens være i fred, når man går rundt i området. Solen er meget stærk her tæt på ækvator, så solcreme med høj solfaktor anbefales. Vær opmærksom på understrømme i havet og gå aldrig længere ud, end du kan bunde. Svøm aldrig ud mod havet, men altid indad eller langs stranden. Udvalget af vandsportsaktiviteter er meget begrænset. Da Gambia er et muslimsk land, bør du vise respekt og ikke bade eller ligge topløs på stranden eller på hotellets poolområde.

På søndage og andre helligdage forvandles stranden til et samlingspunkt for lokalbefolkningen, som gerne kommer hertil med picnickurven. Visse aftener kan der være livlig stemning med musik og dans.

Sanyang

Den måske fineste strand i Gambia. Her kan du nyde en frokost på en af de lokale restauranter, f.eks. Rainbow Bar. Om aftenen samles lokalbefolkningen til grillfester. Sanyang ligger ca. 45 minutters kørsel fra turistområderne. Bølger og understrømme forekommer meget sjældent.

Cape Point

Populær og velbesøgt strand beliggende på nordspidsen af Cape Point, hvor vores tidligere Sunwing lå. Der er ingen madservering på stranden, men der er en række kiosker på stranden, hvor du kan købe drikkevarer. Flere af de nærliggende hoteller har egne restauranter. Vær opmærksom på understrømme.

Kotu Beach

Velbesøgt strand neden for hotellerne Bungalow Beach, Kombo Beach og Sunset Beach. Langs med den kilometerlange strand findes en række strandbarer, der serverer forfriskninger. Hils gerne på de charmerende frugtdamer, der sælger frugtsalat neden for markedet.

Palma Rima Beach

Populær strand, specielt i weekenden, hvor mange kommer for at gå ture, spille fodbold eller bare slappe af. Festerne søndag aften er også velbesøgte.

Priser

Liggestole ved de private hotelstrande er som regel gratis for hotellets egne gæster. Hvis du vil tilbringe dagen på stranden ved et andet hotel eller uden for de private hotelstrande, skal du som regel betale et gebyr.

Træning og aktiviteter

Dagsaktiviteter og aftenunderholdning med levende musik og shows. Hotellet har også en lille skønhedssalon med enklere behandlinger.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Uden for hotellet, ca. 100 m væk, ligger der nogle få restauranter og barer. Et større udbud af forlystelser finder du i Senegambia og Kotu.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 100 m til nogle få restauranter uden for hotellet
  • Hovedcentrum: 2 km til Senegambia, 2,5 km til Kotu og 14 km til Banjul
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Kotu
  • Seværdighed: 2,5 km
  • Lufthavn: 18 km Banjul

Kotu

+220 446 2426
reservations@africanprincesshotel.com / info@africanprincesshotel.com

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling