Om hotellet
Hotel Philoxenia er et populært hotel med smuk udsigt over havet og nabøen Telendos. Her bor du i rolige omgivelser et stykke uden for landsbyen Massouri på Kalymnos, og familien, som ejer og driver hotellet, tager godt hånd om dig i ferien.
Ved hotellets poolområde venter forfriskende dukkerter og afslappende stunder i en liggestol. Hvis du hellere vil bade i havet, findes der en lille strand en kort gåtur væk. Når du bliver sulten, serverer hotellets restaurant græske retter, og i baren kan du bestille drikkevarer, is og smoothies. En enkel morgenmad indgår for dig, som bor i dobbeltværelse, og kan tilkøbes, hvis du bor i lejlighed.
Hotel Philoxenia tilbyder både værelser og lejligheder, alle med balkon og havudsigt. Lejlighederne har køkkenniche, så du også kan tilberede enklere måltider på egen hånd.
Hotellet ligger cirka 800 meter uden for Massouri, hvor du finder en større strand, flere restauranter og små butikker.
Øvrig information
- Bygget: 1989
- Renoveret: 2025/26 (dobbeltværelser)
- Bygninger: 1
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 27
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.

























