Billede af en pool omgivet af liggestole og med et bjerglandskab i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Hotel Plaza

  • Ligger på stranden
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Hotel Plaza har et rummeligt poolområde og en fantastisk beliggenhed lige ved stranden og samtidig tæt på byens restauranter og butikker. Her bor du i hjertet af Massouri med alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde.

Hotellets luftige poolområde løber langs med hotellet og byder på god plads til afslapning i...
  • Ligger på stranden
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum150 m
  • Nærmeste strand/badested0 m
En udendørs pool med solsenge foran en sandstrand og havet. (AI-genereret tekst)
En udendørs restaurant med hvide møbler ved siden af en pool, med nogle personer der sidder ved bordene. Baggrunden består af bygninger og en lys himmel. (AI-genereret tekst)
Dobbeltværelse med balkon

Om hotellet

Hotel Plaza har et rummeligt poolområde og en fantastisk beliggenhed lige ved stranden og samtidig tæt på byens restauranter og butikker. Her bor du i hjertet af Massouri med alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde.

Hotellets luftige poolområde løber langs med hotellet og byder på god plads til afslapning i en liggestol med flot udsigt over havet og naboøen Telendos. Får du lyst til en forfriskende dukkert, har du to pools at vælge imellem, og de yngste gæster kan boltre sig i børnepoolen. Når sulten eller tørsten melder sig, kan du bestille drikkevarer og lette retter i poolbaren, som har åbent i dagtimerne. Kunne du tænke dig at bade i havet, er der en trappe fra poolområdet direkte ned til stranden, hvor der også er gratis liggestole og parasoller til hotellets gæster.

På Hotel Plaza kan du starte dagen med morgenbuffet, før du eventuelt begiver dig ud for at udforske andre af øens strande eller badebugter. Vi kan også varmt anbefale, at du besøger hovedbyen Pothia eller den lille naboø Telendos, som ligger en kort sejltur væk.

Hotel Plaza tilbyder pæne dobbeltværelser med balkon. Vil du bo med den bedste udsigt, kan du bestille et dobbeltværelse med balkon i stueplan og havudsigt - denne værelsestype renoveres forud for sommeren 2026 og byder på skøn udsigt over poolområdet og havet fra balkonen.

Øvrig information

Hotellet er bygget på en skråning og har to etager mod gaden og fire mod havet.

  • Bygget: 1986
  • Renoveret: 2025 (poolbar og poolområde) - forud for sommeren 2026 renoveres dobbeltværelserne med balkon i stueplan og havudsigt
  • Bygninger: 1
  • Etager: 4
  • Værelser/lejligheder: 61
  • Elevator, delvis (elevator til værelserne, men ikke til poolområdet)
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Funktionelle dobbeltværelser med balkon. Dobbeltværelserne med balkon i stueplan og havudsigt bliver renoveret forud for sommeren 2026.

Bestilles et værelse med et barn fra 0 år og opefter, optager barnet en sengeplads i eksisterende seng eller ekstra opredning.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse med balkon

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 22
  • Balkon
  • Mod gaden
  • Enkeltsenge

Dobbeltværelse med balkon i stueplan og havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 24
  • Værelsestypen renoveres forud for sommeren 2026
  • Billederne er illustrationer og kan blive ændret
  • Ligger på nederste etage lige oven for poolområdet
  • Balkon i stueplan
  • Med havudsigt
  • Stor dobbeltseng (kingsize)

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Ekstra opredning i sovesofa eller klapseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Køleskab
  • Elkedel på forespørgsel
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Hotel Plaza serverer morgenbuffet i hotellets morgenmadslokale, og i dagtimerne kan du nyde forfriskende drinks og lette retter i poolbaren.

  • Poolbar med enkle retter kl. 10-18
  • Morgenmadslokale kl. 7-10.30

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet indgår

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har et luftigt poolområde med liggestole samt to indbydende pools og en børnepool. Her er også en poolbar, hvor du kan bestille drikkevarer og lette retter. Får du lyst til at bade i havet, kan du tage trappen fra poolområdet ned til stranden, hvor der også findes gratis liggestole og parasoller til hotellets gæster.

  • Pool 160 m²
  • Pool 60 m²
  • Børnepool 7 m² (70 cm dyb og del af voksenpoolen)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

I Myrties findes en 100 meter lang stenstrand, men øens største strand ligger i Massouri. Den er 500 meter lang og består af mørkt, grovkornet sand og grus. Der er snackbarer i både Myrties og Massouri, og der udlejes både liggestole og parasoller. I Massouri kan man også leje en kajak.

Strande på Kalymnos

På Kalymnos er der mange fine strande, som lokker både lokale og turister til. August er den græske feriemåned, så i den periode er der mange mennesker på både strandene og i byerne.

Akti - lille stensstrand

Den lille stenstrand ligger i bugten på vejen mod Mandarindalen og har flest græske feriegæster. Man kan hverken leje liggestole eller parasoller, og vejen ned til bugten er meget stejl. Der er mange, der snorkler her, til trods for at vandet kan være lidt grumset. På stranden findes en lille taverna.

Pothia - anlagt sandstrand

Ved siden af havnen mod det åbne hav er der anlagt en strand med grovkornet mørkt sand. Flest græske besøgende.

Therma

Mange græske unge kommer til Therma for at ses og dyrke sport. Vandet er klart, og her er relativt lavvandet, men indimellem kan bølgerne være ret høje. Her findes enkelte hoteller og et par barer, hvor der serveres enkle retter. Therma ligger lige uden for Pothia.

Linaria

Relativt lavvandet, lille og rolig sandstrand ved Kantouni. Egner sig godt til børnefamilier, da der sjældent er ret mange mennesker her.

Plati Yialos

HMange græske børn lærer at svømme ved Piati Yialos. Det er en børnevenlig strand, som består af grus og mørkt sand. Her findes en taverna med enkle retter, og på stranden findes også et lille antal liggestole og parasoller til leje. Stranden ligger tæt på Panormos.

Melitsaha

Her bader lokalbefolkningen. Børnevenlig strand, som består af grus og mørkt sand. Der er mange græske børn, der lærer at svømme her. På tavernaen serveres der enklere retter om dagen. Udlejning af et mindre antal liggestole og parasoller. Stranden ligger nær Panormos/Eliestorvet. Lokal strand, som minder om Plati Yialos men ikke så dyb. Her er der også klipper, hvor børnene kan finde krabber og muslinger. Tavernaen på stranden har åbent både om dagen og om aftenen. Udlejning af nogle få parasoller og liggestole. Stranden ligger nær Myrties.

Telendos

Mange tager badebåden fra Myrties til den lille naboø Telendos. Går du tværs over øen, kommer du til en lille og fredelig stenstrand, som ligger i en bugt omgivet af klipper. Liggestole kan lejes.

Emborios

Lille, fin fiskerby, hvor stranden ligger midt i byen. For at gøre den mere børnevenlig har man lagt sand oven på den oprindelige stenstrand. Vandet er roligt, men her er ofte søgræs og tang. Her er fire tavernaer, hvor du kan spise sammen med de lokale fiskere.

Pserimos

Lille ø med 110 indbyggere mellem Kos og Kalymnos. Øens eneste by ligger ved en fin lagune med en hvid sandstrand, som er meget børnevenlig. Her er der flere tavernaer.

Kalamnies/Pirate Beach

Stenstrand på vejen til Emborios. Restauranterne har pirattema, og byder på både god mad og en herlig atmosfære.

Beliggenhed og transfer

Strand- og ferieområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på hotellet og i området. Trapper til poolen og stranden. Folke- og barlivet kan opleves som forstyrrende om aftenen.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 150 m Massouri
  • Hovedcentrum: 8 km Pothia
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Massouri
  • Offentlig transport: 150 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 32 km Kos
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Massouri
852 00 Kalymnos
+30 224 304 7156
htlplaza@otenet.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på Kalymnos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen - så indgår både bustransport og færgebillet.

Vi anbefaler ikke, at du selv arrangerer transfer, da færgerne mellem øerne ikke altid har afgangs- og ankomsttider, der passer med vores flytider. Har du kun bestilt en flybillet, kan du ikke bestille transfer/bådtransport hos Spies.

En vis ventetid må påregnes ved transferen, som dog er både nem og bekvem, eftersom alt er arrangeret.

Transfer ved ankomsten
Spies-guiderne møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus til færgelejet i Mastihari - en køretur på cirka 10 minutter. Fra bussen er der cirka 200 meter at gå til færgen, og du bærer selv din bagage ombord. Der kan være ventetid på op til 2 timer, inden færgen afgår. Der ligger flere hyggelige restauranter i Mastihari, hvor du kan tilbringe ventetiden.

Færgeoverfarten
Sejlturen fra Mastihari på Kos til Pothia på Kalymnos tager fra 30 til 55 minutter afhængigt af bådtypen.

Transport mellem Pothia havn og hotellerne
Ved ankomsten til Pothia venter en bus eller minibus. Køreturen mellem havnen og dit hotel i Myrties og Massouri tager 20-35 minutter (cirka 8 km), alt efter trafikken og antal hotelstop.

Transfer ved hjemrejsen
På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus eller minibus og kørt til havnen i Pothia. Her kan der være ventetid på op til 1 time og 30 minutter for at sikre, at alle gæster når med færgen. Ved ankomsten til Mastihari kan ventetiden være fra 1 time til 2 timer og 30 minutter, før transferbussen kører til lufthavnen. Årsagen til dette er, at alle ikke skal møde op til check-in på samme tid - og ventetiden opleves ofte også som mere behagelig i Mastihari end i lufthavnen.

Hjemrejseinformation på SMS og i Spies-appen
Hvis du har bestilt transfer med Spies, får du automatisk information om afhentningstidspunkt/sted 24-48 timer inden hjemrejsen. Oplysningerne sendes på SMS og vises i Spies-appen.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Kalymnos og en uge på Kos, indgår transfer mellem hotellerne (færgeoverfarten samt bustransport på Kos og Kalymnos). Hvis du bor en uge på Kalymnos og en uge på Telendos, indgår bådturen mellem øerne. Transporten til og fra havnen på begge øer arrangerer og betaler du selv. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen og foregår som beskrevet ovenfor.

Øvrigt
En vis ventetid må påregnes ved transferen, som dog er både nem og bekvem, eftersom alt er arrangeret i forvejen. Afhængigt af vind og vejr eller andre uforudsete ændringer i sejlplanen, kan færgeoverfarten – især forår og efterår – blive forsinket eller tage længere tid. Der kan også forekomme overnatning på Kos ved ankomsten og/eller hjemrejsen. Du kan læse mere om transfer her.

Priser og bestilling