Luftfoto af en kystlinje med hotelkompleks ved stranden, swimmingpools og solstole. (AI-genereret tekst)

Mitsis Selection Blue Domes

  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Værelser med privat pool

Om hotellet

Mitsis Selection Blue Domes er et stort og flot All Inclusive-hotel i klassisk græsk stil velegnet til hele familien. Her bor du i et luksuriøst og børnevenligt miljø lige ved stranden uden for Kardamena.

Mitsis Selection Blue Domes har et stort poolområde, som løber gennem hele hotelområdet ned til stranden....
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Værelser med privat pool
  • Værelser med direkte pooladgang
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool10 stk.
  • Børnepool1 stk.
  • Restaurant10 stk.
  • Bar5 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum5 km
  • Nærmeste strand/badested0-300 m
Udsigt over en ferieby med swimmingpools, hvide bygninger og havudsigt i baggrunden. (AI-genereret tekst)
En restaurant ved en pool med bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Hotelværelse med træelementer inklusive en stor seng og en siddegruppe samt en altandør, der fører til en pool. (AI-genereret tekst)
3/5
" I sin helhed er det et rigtig pænt og nydeligt hotel, MEN de... "Daniel , fre 24 jul 2026
5/5
" Skønt hotel. Imødekommende personale. Rent og pænt. Vi komme... "Helena, søn 24 maj 2026

juli

27°
24°

august

27°
24°

september

25°
22°

oktober

22°
19°

november

18°
15°

Om hotellet

Mitsis Selection Blue Domes er et stort og flot All Inclusive-hotel i klassisk græsk stil velegnet til hele familien. Her bor du i et luksuriøst og børnevenligt miljø lige ved stranden uden for Kardamena.

Mitsis Selection Blue Domes har et stort poolområde, som løber gennem hele hotelområdet ned til stranden. Hotellets pools er forbundet med broer og vandfald og er kantet af liggestole og parasoller, hvor du kan slappe af og nyde ferien i ro og mag.

Ud over det store poolområde byder hotellet også på bekvemme faciliteter som motionsrum, spaafdeling, international børneklub, legeplads og en række forskellige sportsaktiviteter for alle aldre.

Mitsis Selection Blue Domes har en buffetrestaurant med servering af alle dagens måltider samt flere a la carte-restauranter med forskellige typer mad. Hotellet har også fem barer, heraf en på stranden. For at gøre din ferie så bekvem som muligt, indgår All Inclusive i rejsens pris.

Hotellet tilbyder velindrettede værelser i lyse farver, og vil du bo ekstra luksuriøst, kan du bestille et værelse med privat pool.

Øvrig information

  • Bygget: 2010
  • Renoveret: 2022/23 (visse fællesområder)
  • Bygninger: 30
  • Etager: 2-3
  • Værelser/lejligheder: 499
  • Elevator, delvis (i hovedbygningen og fra poolen til hovedbygningen)
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Minimarked
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Velindrettede værelser i lyse farver.

Bestilles et værelse med børn fra 0 år og opefter, optaget barnet en sengeplads i eksisterende seng eller ekstra opredning.

Et soveværelse med dobbeltseng, lyse møbler og glasdøre, der fører til en møbleret udendørs terrasse. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse i bungalow

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 31
  • Balkon eller terrasse
  • Mod haven
  • Badekar med bruser
  • Bruser
Lyst rum med siddepladser i rattan, store vinduer og en trappe til øverste etage. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse i to etager

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 64
  • Opholdsstue med sovesofaer samt badeværelse på nederste etage
  • Soveværelse og badeværelse på øverste etage
  • Terrasse
  • Mod haven
  • TV (to stk.)
  • Badekar med bruser (to badeværelser)
Privat poolområde med liggestol og håndklæde. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med privat pool

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 26
  • Poolen er 18 m² og 140 cm dyb
  • Værelsestypen har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til poolen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
  • Terrasse med liggestole
  • Badekar med bruser
  • Bruser
Et billede af en bygning med terrasse og balkon, omgivet af grønne træer og med en pool i forgrunden. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med direkte adgang til fælles pool

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 31
  • Poolen er 699 m² og 140 cm dyb
  • Fra visse værelser er der 20-30 meter at gå fra terrassen til poolen
  • Værelsestypen har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til poolen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
  • Terrasse med to liggestole og en parasol
  • Mod poolområdet
  • Direkte pooladgang
  • Badekar med bruser
  • Bruser
Et hotelværelse med udsigt over havet, inklusive en altan med siddepladser. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 26
  • Balkon
  • Med havudsigt
  • Badekar med bruser
  • Bruser
Interiør af et hotelværelse med en seng, et tv og en åbning til en balkon. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med to rum i bungalow

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 40
  • To soveværelser
  • Værelserne er adskilt med en væg med vindue og gardiner
  • Balkon
  • Mod haven
  • Badekar med bruser

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret i visse værelser)
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV med satellitkanaler
  • Roomservice mod afgift
  • Klinker (marmor)
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar (fyldes op med vand, sodavand og øl hver dag)
  • Elkedel
  • Espressomaskine (Nespresso)
  • Hårtørrer
  • Tøfler til voksne
  • Badekåber til voksne
  • Toiletartikler
  • Rengøring pr. uge: 7

Ved stor efterspørgsel kan der forekomme andre værelses-/lejlighedstyper til salg end dem, der vises under fanebladet ”Sådan bor du”. Dette giver os mulighed for at tilbyde endnu flere værelser/lejligheder på hotellet.

Mad og drikke

Hotellets hovedrestaurant serverer morgenmad, frokost og aftensmad fra buffet. Hotellet har også flere a la carte-restauranter samt en række barer, heraf en på stranden.

  • Poolbar med åbent fra morgen til sen aften
  • Poolbar i haven med åbent i dagtimerne
  • Strandbar med åbent fra morgen til sen aften i juli/august samt i dagtimerne i de øvrige måneder
  • Lobbybar med åbent fra morgen til sen aften
  • Bar med underholdning og åbent om aftenen
  • Buffetrestaurant med tidlig enkel morgenmad, morgenmad, frokost, aftensmad og sen aftensmad med et udvalg af salater og varme retter
  • A la carte-restaurant med brunch om formiddagen
  • Italiensk a la carte-restaurant med frokost og aftensmad
  • Asiatisk a la carte-restaurant med aftensmad
  • Græsk a la carte-restaurant med aftensmad
  • Mexicansk a la carte-restaurant med aftensmad
  • A la carte-restaurant med retter fra det sydamerikanske køkken til aftensmad
  • A la carte-restaurant med græske og middelhavsinspirerede retter til aftensmad
  • Amerikansk streetfood (grab & go) med blandt andet burgere i dagtimerne
  • Græsk streetfood (grab & go) på stranden i dagtimerne
  • Helsebar (grab & go) med sunde snacks, friskpresset juice og smoothies i dagtimerne
  • Sweet corner (grab & go) med kager og is fra morgen til sen aften
  • Bordbestilling kræves i alle a la carte-restauranter
  • Pæn påklædning (ingen shorts) i alle restauranter og barer efter kl. 18.30
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

Ved eventuel bordbestilling i a la carte-restauranterne anbefaler vi, at du kontakter hotellet inden ankomst.

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og sen aftensmad i buffetrestauranten
  • Cappuccino, espresso og friskpresset juice til morgenmad
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Syv besøg pr. uge i hotellets a la carte-restauranter (bordbestilling kræves, maks. ét besøg pr. restaurant pr. uge, og brunch tæller som et besøg).
  • Måltider/snacks i hotellets amerikanske og græske street food
  • Snacks, juice og smoothies i helsebaren
  • Kager og is i sweet corner
  • Vand, sodavand , kaffe og te samt lokal og international øl, vin og spiritus i barerne
  • Minibar (genopfyldes dagligt)
  • Snackbox (skal bestilles senest dagen før)
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Ja, delvis (i hovedbygningen og fra poolen til hovedbygningen)
Dørbredde på elevator (cm)
90
Maksimal vægt i elevator (kg)
675
Maksimalt antal personer i elevator
9

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Rampe
Tilgængelighed ved reception/lobby
Både elevator og rampe
Tilgængelighed ved poolområde
Både elevator og rampe
Tilgængelighed ved restaurant
Både elevator og rampe
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Både elevator og rampe
Trappe eller trappetrin ned i pool
Ja, med gelænder
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Ja
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Ja
Transportabel badestol på forespørgsel
Ja, indgår
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Ja

Pool og strand

Hotellet har et stort og fantasifuldt poolområde med en børnepool og mange andre pools, der er forbundet via broer og vandfald.

På søsterhotellet Mitsis Norida, som ligger cirka 150 meter væk, findes yderligere en pool med to vandrutsjebaner. Begge baner er cirka 10 meter høje og 60 meter lange. Der er ingen aldersgrænse for at benytte vandrutsjebanerne, men man skal kunne svømme. Her er også en børnepool med vandrutsjebane. Rutsjebanerne er åbne kl. 10-18. Gæster fra fire forskellige Mitsis-hoteller har adgang til poolområdet med vandrutsjebaner.

  • Ni pools af forskellig størrelse
  • Børnepool 140 m² (50 cm dyb) uden for børneklubben
  • Indendørspool i spaafdelingen mod betaling (aldersgrænse 18 år)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Pool med to vandrutsjebaner på Mitsis Norida
  • Børnepool med vandrutsjebane på Mitsis Norida

Strande

I Kardamena findes et par af øens bedste strande; den livlige og langstrakte Kardamena-strand og den lidt mere fredelige og naturskønne strand Helona.

Kardamena

Kardamena-stranden strækker sig ud på begge sider af byen og er en lang fin sandstrand med krystalklart vand. Stranden er 6 km lang og dermed øens længste med rigtig gode muligheder for at bade, snorkle og prøve forskellig slags vandsport. Liggestole og parasoller kan lejes, og fra stranden er der flot udsigt til naboøen Nissyros. Ved stranden findes både caféer, barer og tavernaer. Neden for hotellerne består stranden primært af sten og sand med klipper visse steder.

Helona

Helona-stranden ligger syd for Kardamena, lige neden for hotel Atlantica Beach Resort. Stranden består af finkornet sand blandet med småsten, og vandet er krystalklart og turkisblåt - perfekt til både svømmeture og snorkling. Her hersker en fredelig og afslappet stemning, og der udlejes liggestole og parasoller.

Træning og aktiviteter

Hotellets personale arrangerer forskellige motionshold og sportsaktiviteter, f.eks.minifodbold, beachvolley og dart. Der findes også vandsportsaktiviteter som jetski, paragliding, kano og vandcykler. Om aftenen bydes der på levende musik, og fra midten af maj til oktober arrangeres desuden eksterne shows.

  • Motionsrum
  • Aldersgrænse i motionsrummet: 18 år
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Hamam mod betaling
  • Yoga
  • Yogamåtter (begrænset antal)
  • Holdtræning
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr
  • Fodbold
  • Volleyball
  • Billard mod betaling
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Padel på Mitsis Norida

Børn og unge

Hotellet har en børneklub, hvor de yngste gæster kan lege og møde nye venner.

  • International børneklub med engelsktalende personale
  • Alder i børneklubben: 4-12 år
  • Mini Disco
  • Legeplads med græsplæne
  • Legerum
  • Spilleværelse mod betaling

Beliggenhed og transfer

Hotelområdet er stort, og afstanden til stranden kan fra nogle værelser være op til 300 meter. Lokalbussen til Kardamena stopper uden for hotellet. Ferie- og strandområde med rolige omgivelser. Niveauforskelle i området.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 5 km Kardamena
  • Hovedcentrum: 28 km Kos by
  • Nærmeste strand/badested: 0-300 m Kardamena
  • Hotelbus til stranden på forespørgsel
  • Offentlig transport: 20 m (busstoppested)
  • Nabo-/søsterhotel: 150 m Mitsis Norida
  • Lufthavn: 11,5 km Kos
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Kardamena
85302 Kos
+30 22420 92500
bluedomes.res@mitsis.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Kardamena. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Kos Lufthavn til dit hotel er 15-35 minutter (7-12 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferen foregår som regel med bus, men kan til tider også foregå med minibus eller taxi alt efter antallet af gæster. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Kos og en uge på Kalymnos eller Telendos, indgår transfer mellem hotellerne (færgeoverfart samt bus på Kos og Kalymnos; på Telendos går du mellem havnen og hotellet). Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Priser og bestilling