Om hotellet
Costa Angela er et hyggeligt hotel med ægte græsk atmosfære og en fin beliggenhed i en stor have, der strækker sig helt ned til stranden. Her bor du i fredelige omgivelser et stykke vej uden for Kos by - perfekt, hvis du søger en afslappende ferie med fred og ro. Forud for sommeren 2025 gennemgik hele hotellet en omfattende renovering, og Costa Angela fremstår nu moderne og indbydende, samtidig med at den oprindelige charme er bevaret. I receptionen bliver du budt velkommen at Rita, og ejeren Zisis er også tit på hotellet, hvilket bidrager til den familiære stemning.
Hotellets indbydende og fredfyldte poolområde er omgivet af blomster, træer og vinranker. Her kan du nyde solen i en liggestol og tage dig et kølende dyp i poolen. Får du lyst til at bade i havet, kan du blot gå over græsplænen til stranden lige neden for hotelområdet.
Hotellets restaurant serverer velsmagende retter fra det lokale køkken og middelhavsområdet til aftensmad, og det er også her, du kan få en god start på dagen med morgenmad. I hotellets hyggelige strandbar, som ligger ud til havet, kan du bestille forfriskende drinks og enkle retter i dagtimerne. Maden på Costa Angela tilberedes fra bunden med råvarer fra lokale producenter, f.eks. bruges der kød fra det nærliggende slagteri i gryderetten stifado. I højsæsonen arrangeres der græsk aften med traditionel mad og gæstfrihed i centrum.
Costa Angela tilbyder lyse og pæne dobbeltværelser med balkon, og vil du bo med den bedste udsigt, kan du bestille et dobbeltværelse med havudsigt.
Øvrig information
- Bygget: 1991
- Renoveret: 2025
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 47
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





