Om hotellet
Bella Vista Village er et dejligt hotel beliggende på en bakke omgivet af olivenlunde i Agia Marina. Fra hotellet har du en flot udsigt over Chaniakysten og Lefka Ori; De Hvide Bjerge. Hotellet har en fin have med græsplæner samt et poolområde med to pools, hvor du kan slappe af i en liggestol og tage dagen, som den kommer. Kunne du tænke dig lidt ekstra luksus i ferien, kan du bestille et dobbeltværelse med privat pool. Bella Vista Village tilbyder en række forskellige typer værelser og juniorsuiter fordelt i en ældre og en nyere bygning, men fælles for dem alle er, at de er lyst og indbydende indrettet.
Bella Vista Village har et morgenmadslokale og en poolbar samt en restaurant, hvor der serveres frokost og aftensmad. Vil du spise uden for hotelområdet, ligger der både tavernaer og barer langs hovedvejen 500 meter væk. Begiver du dig yderligere et par kilometer vestpå, kommer du til Platanias, som har et endnu større udbud af restauranter.
Trænger du til en pause fra solen, kan du træne i hotellets motionsrum, og vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' spændende udflugter. Vi tilbyder blandt andet sejlture, jeepsafari og vandring i fantastisk natur.
Øvrig information
Hotellet har en lille kiosk i receptionen, hvor du kan købe det allermest nødvendige.
- Bygget: 1989 og 2017 (ny værelsesbygning)
- Renoveret: 2024 (opfriskning af værelserne i den ældre bygning og nyt motionsrum)
- Bygninger: 2
- Etager: 3 og 2 i den nyere bygning
- Værelser/lejligheder: 66
- Reception kl. 7.30-23
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.













