Om hotellet
Nontas Suites er et enkelt, men stilrent lejlighedshotel i den lille ferieby Agii Apostoli. Hotellet tilbyder lyse og praktisk indrettede lejligheder, som ligger i bekvem gåafstand til stranden. Kunne du tænke dig at bade i en pool, skal du blot krydse vejen til søsterhotellet Nontas Hotel, hvor du frit kan benytte pool, liggestole og parasoller. Poolen har også en separat, mere lavvandet del til børn.
Vil du udforske omgivelserne, kan du gå en tur i nærområdet, der byder på flere fine strande. Du kan også tage lokalbussen til charmerende Chania, som ligger godt 4 km væk. Her kan du nyde en is eller kop kaffe på den venetianske havn eller slå dig ned på en af de mange hyggelige tavernaer langs byens smalle gader. Du kan også tage tilbage til hotellet og tilberede din egen aftensmad, som så kan nydes på lejlighedens balkon eller terrasse.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2023 (visse lejligheder)
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 21
- Reception kl. 9-18 samt ved sene ankomster
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.






